Tiltræk fremtidens medarbejdere
Gør din virksomhed lækker for den næste generation af medarbejdere – vi hjælper dig!
Vi står over for en fælles udfordring: At tiltrække og fastholde den rette arbejdskraft til vores virksomheder i fremtiden.
Derfor introducerer vi et nyt modul, der kortlægger, hvad den kommende generation værdsætter, når de vælger arbejdsplads.
Vi har inviteret en af landets mest fremtrædende forskere i netop fremtidens generationer. Også Coop’s ungeminster kommer og gør os klogere på, hvad en stor dagligvarekoncern gør for at tiltrække de rigtige medarbejdere? Det krydrer vi med erfaringer fra 2 lokale virksomheder.
Du får konkret viden om fremtidens medarbejderes mindset og værdisæt samt praktiske forslag til forbedring af jeres virksomheds CSR-værdier.
Vi giver dig et overblik over relevante tilbud i vores kommunes arbejdskraftkatalog.
Vi ser frem til at byde jer velkommen til modulet og arbejde sammen om at skabe en attraktiv arbejdsplads, der er klar til fremtiden.
Netværksmøde for webshops
Hedensted Erhverv inviterer webshopejere til en aften med netværk og erfaringsudveksling.
Mødet fokuserer på, at deltagerne deler de gode tips og tricks med hinanden og også fortæller om tiltag, som ikke har virket efter hensigten.
På mødet præsenterer hver deltager kort sin webshop.
Mødet foregår hos AV-cables og der vil være en rundvisning i virksomheden inkluderet i programmet.
AV-cables har adresse på Industrivænget 14, 8783 Hornsyld.
Mødet foregår fra kl. 19 – 21 den 25. oktober. Tilmeldingsfristen er samme morgen klokken 09.
AI kursus for iværksættere
”AI for iværksættere” præsenteres af: App Academy, Hedensted Erhverv, Business Horsens, Erhvervhus Midtjylland & Iværksætterdanmark.
Dette workshopforløb er skræddersyet til iværksættere, der allerede driver deres virksomhed og ønsker at forfine og udvikle den ved hjælp af kunstig intelligens.
Forløbet består af 2 workshops og mellem de 2 workshops foregår online selvstudie.
Vores mål er at ruste dig med de nødvendige værktøjer til at løse konkrete opgaver inden for områder som markedsføring, strategi, analyse og sparring i din virksomhed.
Din virksomhed skal være stiftet efter d. 30/8/2016.
Tilmeld dig nu og lær at mestre de digitale kanaler og udnytte potentialet i kunstig intelligens til at booste din markedsføring og strategi.
Støttemuligheder for SMV’er
Der findes mange støttemuligheder for SMV’er. Inden for alt fra digitaliseringsprocesser til grøn omstilling.
Du ansøger hos dit lokale Erhvervshus – i dette tilfælde Erhvervshus Midtjylland.
Men finder du et støtteprogram, som kan være relevant for dig, er du velkommen til at tage fat i os i Hedensted Erhverv.
Du kan kontakte Erhvervschef, Carsten Steffensen, på mailen: carsten.steffensen@hedensted.dk
Vi kan tilbyde sparring omkring din ansøgning og sende dig i retning af den rigtige rådgiver, hvis du har behov for hjælp til din ansøgning.
De forskellige puljer åbner løbende for ansøgning.
Moderne ledelse i middelalderlige rammer
Ulbækgaard er rammen. Indholdet er kurser i cirkulær økonomi og ESG, forankret i FN’s 17 verdensmål.
Finn Ulbæk ejer og driver Ulbækgaard, som har været i slægtens eje i over 800 år. I de middelalderlige rammer arbejdes med virksomheders tankegange og teamwork, for at opnå en bedre forståelse og anvendelse af cirkulær økonomi, bæredygtighed og ESG i hverdagen.
Processer, selvforståelse og kommunikative mønstre udfordres, mens moderne teknik for en stund skrinlægges.
Virksomhedens metode har vist sig at være effektiv og værdiskabende, og Ulbækgaard tæller nogle af landets største virksomheder blandt sine kunder.
Kommende arrangementer
6. oktober 2023
25. oktober 2023
4. januar 2024
Kontakt Hedensted Erhverv
Har du brug for uvildig og gratis vejledning fra den lokale erhvervsservice
Foto: ABW
Del på sociale medier