I alt er 33 personer i alderen 2-92 år blevet påvist syge med den samme type salmonella. Flere er alvorligt ramt. 19 personer har indtil videre været indlagt, og 3 personer, hvor man har påvist den pågældende salmonella, er døde.

”Når Orkla har valgt at tilbagekalde alle HUSK produkter, er det ud fra et forsigtighedsprincip. Udredningen af salmonellaudbruddet peger på, at patienterne har indtaget HUSK naturlægemiddel i kapsler, men virksomheden undersøger sammen med myndighederne, om andre produkter kan være ramt”, siger epidemiolog Luise Müller fra Statens Serum Institut (SSI).

Hun fortsætter:

”Vi vil derfor nu opfordre til, at få smidt alle HUSK produkter ud eller levere det tilbage, hvor det er købt og huske familie og venner på at gøre det samme”.

Hvad skal du gøre, hvis du har spist HUSK produkter?

Selvom man skulle have indtaget HUSK Psyllium-frøskaller, anses risikoen for, at man er smittet med salmonella, for lille.

Som oftest er symptomerne på salmonella milde og går over af sig selv. Hvis man får vedvarende symptomer eller har tvivlsspørgsmål, kan man henvende sig til sin egen læge.

Kilde

Foto: ABW
Del på sociale medier