Det er nogle måneder siden, at Allan Hedegård Bülow, der er kendt fra Kiwi i Løsning, meddelte, at han skulle være butikschef i den nye Lidl i Hedensted, der efter planen skal stå klar næste forår. Men nu er planerne ændret for Allan Hedegård Bülow. På et borgermøde tirsdag aften i Daugård kom det frem, at den tidligere butikschef i Lidl nu skal være ny købmand i Daugård.

Men det er ikke uden omkostninger for den unge nye købmand. Butikken er nemlig lukket lige nu, da den mangler kapital. Det betyder også, at Allan Hedegård Bülow ikke får løn de første måneder.

Den nye forening blev stiftet til borgermødet, hvor der også kom tilsagn om de første penge. Foreningen håber, at de kan samle en halv og helst en hel million til at få frisket butikken op samt nyt inventar. Du kan læse mere om den nye forening og købmand samt købe en andel via hjemmesiden www.voreskobmanddaugaard.dk.

Foto: ABW