Tør du fange en krabbe?! Og give hånd til den!? Hvorfor er en krabbe hård udenpå? Og hvor mange tissemænd har den – hvis det altså er en hankrabbe?
Strandkrabben er nok et af de mest fremmedartede dyr, børn kan møde i den danske natur. En krabbe er på én gang skræmmende og fascinerende.

Her får hele familien mulighed for at komme tæt på krabber. Under fredelig og kyndig vejledning, kan man faktisk hjælpe til, at børns frygt for de tibenede væsener mindskes eller måske helt forsvinder.

I dette forløb med føle- /røreaktiviteter og observationer af levende krabber kommer gæsterne helt tæt på Strandkrabben, og en ny verden åbner sig for dem.

Fjord&Bælt medbringer rørebassin, krabber og søstjerne, fortæller spændende historier og giver børnene mulighed for at opleve dyrene helt tæt på under trygge forhold og i deres eget miljø.

Aldersgruppe: 0-99 år.

Det foregår d. 10.06.23 klokken 13.00-15.00 på Hedensted Bibliotek.

Der er fri entré og ingen tilmelding – bare mød op.

Kilde

Foto: ABW
Del på sociale medier