Borgmester Ole Vind siger tak

På årets udsatte nytårskur fejrede vi årets vindere af Erhvervsprisen og Bæredygtighedsprisen. Men ligeså vigtigt var det at mødes igen ansigt til ansigt – og uden mundbind. Borgmester Ole Vind er glad for og stolt over opbakningen fra alle, som mødte op. Og også for traditionen i sig selv og den gode stemning, som er fremherskende i samspillet mellem kommunen og alle jer dygtige ledere fra det lokale erhvervsliv. Med egne ord sender han her et hjerteligt TAK til deltagerne i nytårskuren, og glæder sig over den fælles vilje – til hinanden og til at lykkes, som I ude i virksomhederne gang på gang udviser. Virksomhederne i kommunen er fundamentale i et velfungerende lokalsamfund. Derfor skal der lyde en stor tak også til alle de virksomheder i kommunen, som ikke kunne være repræsenteret til gårsdagens arrangement.

Innovativ virksomhed løber med årets Erhvervspris

Vinderen af Erhvervsprisen 2021 er Anker Andersen A/S fra Ølholm, som producerer flaske- og dåsesorteringssystemer til bl.a. Dansk Retursystem. Virksomheden har været på en solid vækstrejse igennem de seneste 10 år, efter at have været hårdt ramt af finanskrisen tilbage i 2007-2008. Dommerkomiteen har betegnet virksomheden som en usleben diamant, som nu er i færd med at udleve sit enorme potentiale. Anker Andersen A/S har et stærkt navn i branchen, og fundamentet for succes er teamwork.

Læs Pressemeddelelse

Bæredygtighedspris til virksomhed med enormt potentiale

Organic Plant Protein er vinderen af Bæredygtighedsprisen i Hedensted Kommune 2021. Virksomheden producerer proteinholdige fødevarer, som alternativ til kød. Virksomheden er stiftet af parret Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen i 2019. Trods en hård start med Corona som benspænd, har virksomheden stor succes med sine produkter. Markedet er i stor vækst, og Organic Plant Protein planlægger en udvidelse. Produktet er med til at sikre tilstrækkelig fødevareproduktion globalt, og rummer store CO2 besparelser i forhold til kødproduktion. Stort tillykke til vinderen!

Læs pressemeddelelsen her

Vil du og din virksomhed hjælpe flygtninge fra Ukraine?

Hedensted Kommune modtager flygtninge fra krigen i Ukraine. For at sikre dem en god hverdag, beder vi hermed kommunens virksomheder om hjælp.

Hvis din virksomhed kan tilbyde ansættelse til en eller flere flygtninge fra Ukraine, bedes du kontakte jobcenteret på: jobcenter@hedensted.dk eller tlf.: 7975 5400. Der vil løbende blive taget initiativer til, at matche ukrainsk arbejdskraft med lokale virksomheder.

Du kan læse mere her – denne gang virker linket

Indblik i en vindervirksomhed

Anker Andersen A/S, som netop har modtaget årets Erhvervspris 2021 i Hedensted Kommune på gårsdagens nytårskur, er på en flot rejse. Dels er underskud vendt til økonomisk vækst og dels bidrager virksomhedens produkter i høj grad til succesfuld cirkulær økonomi og grøn omstilling. CEO, Anders Topp Daugaard, er glad for anerkendelsen, som han er hurtig til at tilskrive virksomhedens team. For teamwork og Anker Andersen-ånd er fundamentet for den succes, som er opbygget i den historiske virksomhed fra Ølholm.

Læs portræt af Virksomheden Anker Andersen A/S

Kontakt Hedensted Erhverv

Har du brug for uvildig og gratis vejledning fra den lokale erhvervsservice

Del på sociale medier