Sommervejret er for alvor over Hedensted. Og det er både knastørt og varmt. Det betyder, at der i øjeblikket er øget risiko for brand.
Man er endnu ikke nået dertil, hvor der kommer egentlige reguleringer i form af eksempelvis afbrændingsforbud.
Men der opfordres, sammen med Sydøstjyllands Brandvæsen, til at du udviser stor forsigtighed, når du fx:
- Griller
- Bortskaffer cigaretskodder
- Tænder bål (overvej helt at lade være).
- Eller lignende.
Og så opfordres der kraftigt til at lade ukrudtsbrænderen blive i skuret.