Fra på fredag den 7/5 2021 får du, som virksomhed i Hedensted Kommune, endnu bedre adgang til Erhvervshus Midtjylland, og dermed også de tilbud og finansieringsmuligheder.
Erhvervshuset har oplevet, at få virksomheder kender til alle mulighederne og benytter deres tilbud. Vi har derfor aftalt at en konsulent fra Erhvervshuset vil være fysisk til stede i Rugekassen på Spettrupvej 7B, Hedensted den første fredag i hver måned.
Kontakt os hvis du vil booke en tid til en samtale med en af Erhvervshusets konsulenter.
Nomineringer til Bæredygtighedsprisen
I Hedensted Kommune er bæredygtighed højt på dagsordenen. Mange af kommunens virksomheder gør en stor indsats på området med indtænkning af FN’s Verdensmål og grøn omstilling i deres værdikæder og strategier.
Du kan nu indstille den virksomhed fra kommunen, som du synes gør den største forskel. Det er sågar tilladt at indstille egen virksomhed, hvis du mener, at I gør en stor indsats på området. Nomineringerne skal være indsendt senest den 7. juni 2021. Vinderen bliver offentliggjort inden sommerferien.
Jobcenter Hedensted arbejder målrettet mod, at få flere med i arbejdsfællesskabet
Samtidig vil vi gerne sikre virksomhederne den arbejdskraft, de har behov for. Fokus er også rettet mod opkvalificering og uddannelse af de ledige, således at de kan leve op til de kvalifikationer, virksomhederne efterspørger.
Dette har vi også gjort under de 2 nedlukningsperioder, og det er, i samarbejde med kommunens virksomheder, lykkedes at holde den stigende ledighed i skak, således at vi, sammenlignet med landets øvrige 97 kommuner, har den 6. laveste ledighed. Og den er, i skrivende stund, fortsat faldende. Fra og med den 15. april 2021 er den delvise suspension af beskæftigelsesindsatsen lempet, således at der igen kan oprettes virksomhedspraktikker og løntilskud, hvor det vurderes, at være en del af vejen tilbage på arbejdsmarkedet.
Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med kommunens virksomheder. Kontakt os gerne med rekrutteringsbehov eller hvis I har andre spørgsmål.
Instagram fyraftensmøde – få pladser tilbage
Den 19. maj tilbyder vi et fyraftensmøde i, hvordan du booster dit salg med Instagram. Oplægsholder er den lokale Instagram guru, Heike Ebner. Mødet starter klokken 18.00 med en sandwich og en vand. Klokken 18.15 starter oplægget, og vi er færdige klokken 19.15.
På mødet vil du blive indført i hvordan du optimerer din Instagrammarkedsføring, og derigennem skaber relationsbaserede salg. Altså en ekstra salgskanal, hvor du kan komme udover rampen med dine budskaber, varer eller services.
Der er rift om pladserne, klik og tilmeld dig her
Familievirksomhed kræser om hyggen og den personlige stil
Butik 17 er et familieforetagende. Ove Jensen ejer butikken, og har ansat sin kone, Tina Jensen, til at drive den. Centralt for varesortimentet er Tinas livserfaring, den smag hun har udviklet herigennem, samt de erfaringer for kundernes præferencer, som de har oplevet igennem butikkens levetid.
Den hyggelige stil og den personlige kundetilgang er alfa omega i driften af butikken. Butikkens varer har et unikt element, og drømmene om fremtiden er klare.
Læs virksomhedsportrættet af Butik 17 her
Kontakt Hedensted Erhverv
Har du brug for uvildig og gratis vejledning fra den lokale erhvervsservice
Carsten Steffensen
Erhvervs- og detailchef
Heidi Baltzer Schmidt
Erhvervskonsulent
Steen Skriver Kloster
Erhvervskonsulent
Hedensted Erhverv | hedenstederhverv.dk | Niels Espes Vej 8 | 8722 Hedensted