Efter en forudgående efterforskning, foretog Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd den 16. maj 2022 standsning af vognmandsvirksomhedens 4 lastbiler. Vognmandsvirksomheden havde to bekræftede kopier af Fællesskabstilladelsen, som der må køres godskørsel for fremmed regning med.

Vognmanden blev i sin egenskab af ejer, direktør og transportleder dømt for at have medvirket til, at der i perioden fra den 19. april 2022 til den 16. maj 2022 i 19 tilfælde blev kørt med 3 lastbiler samtidig og i 9 tilfælde blev kørt med 4 lastbiler samtidig, selvom der kun var tilladelse til at køre med 2 lastbiler samtidig.

Vognmanden erkendte de faktiske forhold.

Vognmanden udbad sig betænkningstid i forhold til eventuel anke af dommen.

Sagen mod vognmandsvirksomheden er opgivet, da selskabet er gået konkurs.

For Sydøstjyllands Politi mødte specialanklager Pernille Moesborg.

Fakta vedr. fællesskabstilladelse
For at køre godskørsel for fremmed regning, skal man have en Fællesskabstilladelse, som udstedes af Færdselsstyrelsen. Fællesskabstilladelsen består af en original, der skal opbevares i virksomheden, og et antal bekræftede kopier. Der skal være en bekræftet kopi i en lastbil, der udfører godskørsel for fremmed regning.

Kilde

Foto: ABW
Del på sociale medier