Kapløb om medarbejdere
Beskæftigelsen i Østjylland stiger. Det er godt nyt. Men det er også en udfordring for virksomhederne i regionen i forhold til at finde kvalificeret arbejdskraft.
På DI’s årlige erhvervstræf var temaet derfor tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft. Der var bred enighed om, at det er vigtigt at skabe en hverdag med mening for medarbejderne, for at fastholde dem. Men også at motivere og inddrage dem i rekrutteringen af nye medarbejdere, for at skabe en succesfuld rekrutterings- og fastholdelsesindsats.
Nøgleordet er trivsel – læs flere pointer her
Workshop: Tiltræk arbejdskraft gennem dine internationale medarbejdere
HEADSTART afholder den 25. maj 2022 workshop om, hvordan du kan anvende nye værktøjer i din rekruttering. Dagens tema er ambassadørskab eller employee advocacy. Der vil være oplæg om, hvordan du aktiverer dine nuværende medarbejdere i forhold til international rekruttering. Workshoppen tager udgangspunkt i konkrete eksempler fra Systematic og Eurowinds, samt nuværende ambassadører fra LEGO og Grundfos.
Arrangementet løber af stablen den 25. maj fra 14.00 – 16.30 hos Systematic på Søren Frichs Vej 39, 8000 Aarhus. Seneste tilmelding er den 23. maj.
Har du brug for international arbejdskraft så kig nærmere her
Gør din Supply Chain mere robust i en foranderlig verden
Hedensted Erhverv inviterer, på vegne af Syddansk Universitet, til et højaktuelt gå-hjem møde for SMV’er. I en verden med stadig mere kompleksitet og flere udfordringer i forhold til den globale markedsplads, som vi i mange år har taget for givet, har du muligheden for at høre eksempler på, hvordan du kan styrke din Supply Chain. Helt konkret præsenterer virksomhederne Vitrolife A/S og Vikan A/S deres indsats på feltet. Og Dansk Standard bidrager med et indlæg om forretningskontinuitetens hjælpsomme standarder. Mødet finder sted i auditoriet på SDU, Universitetsparken 1, 6000 Kolding, den 15. juni 2022.
Vil du styrke din supply chain ?
Pulje udvides med 55 millioner kroner
Virksomhedsprogrammet har modtaget ca. 4.000 ansøgninger om støtte. Puljen udvides nu med 55 mio. kr. til de to mest populære spor; SMV:Grøn og SMV:Eksport. Den grønne dagsorden og energikrisen har medført, at mange søger hjælp til forbedringer på dette felt. Konkret kan der hjælpes med tilskud til eksempelvis varmepumper eller solceller. Eksportsporet mærker også stor søgning i en foranderlig verden. Med de aktuelle forsyningsproblemer opstår nye muligheder for eksport, og her er der også hjælp at hente.
Søg støtte til grøn omstilling og eksport
Specialitetsbutik satser på lokalt salg
TSV Innovation forhandler vin, øl, spiritus og specialiteter, såsom chokolade. Efter sidste års julesalg fik ejeren, Anni Vestergaard, en god ide, som har boostet kendskabet til TSV Innovation og butikken. Hun besluttede at indføre konceptet; too good to go, på de sæsonvarer, som ellers ville have overskredet sidste salgsdato. Det skridt gav en masse nye besøgende i butikken, og var med til at øge kendskabet til forretningen. Anni Vestergaard er glad for resultatet af den kampagne, og satser også fremadrettet på de lokale kunder. Både for at spare store CO2 aftryk ved fragt, men også i kroner og øre for at styrke bundlinjen.
Kontakt Hedensted Erhverv
Har du brug for uvildig og gratis vejledning fra den lokale erhvervsservice