Dansk Produktions Univers afholder foredrag den 20. september klokken 10.00 med Kasper Bering og Jeppe Søgaard fra Bering & Søgaard. Foredraget er for iværksættere, virksomheder og medarbejdere og afholdes i Rugekassen på Vejlevej 21 i Hedensted.

Foredraget handler om at blive bedre til at sælge og skabe resultater, der holder.

Med udgangspunkt i hvordan topsælgere, ledere og elitesportsudøvere har haft succes i deres karriere, vil man i løbet af foredraget blive klogere på, hvordan viden og færdigheder omsættes til konkrete handlinger og bedre resultater. Du hører også om at forfølge det man virkelig ønsker istedet for gå efter det, man tror, man kan, en simpel metode til at foretage et mindset-skifte for at tage kontrollen over sin egen situation samt idéer til, hvordan man kan overføre det lærte til sit privatliv.

Arrangørerne er vært for en kop kaffe og et rundstykke, og efter seminaret er der mulighed for at netværke og lave en aftale med Kasper Bering og Jeppe Søgaard om 30 minutters individuel sparring, der efterfølgende foregår elektronisk.

Der er plads til 50 personer på foredraget, så man skal ikke vente for længe med at tilmelde sig.

Del på sociale medier