​Det danske akutberedskab har med 942 udrykninger med ambulancer, akutlægebiler, akutbiler og akutlægehelikoptere overordnet set haft et mindre travlt nytår end sædvanligt.
Tal fra landets fem regioner er indsamlet af Region Syddanmarks AMK-Vagtcentral, og herfra lyder meldingen, at den samlede travlhed har ligget under normalen.

Tallene er opsamlet fra kl. 18.00 nytårsaften og frem til 06.00 nytårsmorgen.

937 udrykninger på landsplan
Der blev 1289 gange ringet 112, hvor det har handlet om akut sygdom eller tilskadekomst. Det er færre end sidste år, hvor 1442 ringede 112.

Det udløste 937 udrykninger med ambulancer, akutlægebiler og akutbiler. Det er færre end sidste år, hvor der var 1184 kørsler. Akutlægehelikopterne var med 5 flyvninger i luften flere gange end sidste år, hvor akutlægehelikopterne havde 4 flyvninger.

På landsplan melder Region Syddanmarks AMK-Vagtcentral desuden om 55 udrykninger, som de fem AMK-Vagtcentraler har vurderet til at være på grund af fyrværkeri. Dermed er der her tale om en stigning i forhold til sidste år, hvor tallet var på 44.

Af de 55 fyrværkeri-relaterede udrykninger er der 28 udrykninger til øjenskader og 17 udrykninger til håndskader. Sidste år var der henholdsvis 14 udrykninger til øjenskader og 16 udrykninger til håndskader.

Det er vigtigt at understrege, at ovenstående tal er tal for fyrværkeri-relaterede udrykninger. Tal for antal personer, der er kommet til skade ved fyrværkeri og behandlet ved akutmodtagelserne i hele landet, offentliggøres den 2. januar 2023 og kan rekvireres ved henvendelse til Ulykkes Analyse Gruppen på OUH – se kontaktoplysninger nederst.

På en nytårsaften er der cirka fire gange flere opkald til 112 om skader og sygdom sammenlignet med en almindelig dag. Hovedparten af 112-opkaldene bliver typisk modtaget i tiden efter midnat.

Det er AMK-Vagtcentralerne (AMK står for Akut Medicinsk Koordinering), der modtager alle sundhedsrelaterede opkald, som viderestilles fra politiets alarmcentral, og i Region Hovedstaden ligeledes fra alarmcentralen hos Hovedstadens Beredskab. På AMK-Vagtcentralerne sidder sundhedsfagligt personale, der modtager, vurderer og prioriterer de mange opkald. Ved nogle af opkaldene er der alene behov for råd og vejledning og ikke nødvendigvis en udrykningskørsel med ambulance.

Tal for nytårsnat 2022/23 – på landsplan og pr. region
112-opkald og udrykninger til sygdom og skader, heraf formodede fyrværkeriskader, i hele landet og de enkelte regioner.

Danmark:
112-opkald: 1289
Udrykninger: 937

– Heraf ambulance: 810
– Heraf lægebil:106
– Heraf akutbil: 21

Fyrværkeri-relaterede udrykninger:55
– Heraf øjenskader: 28
– Heraf håndskader: 17

Akutlægehelikopterne
Flyvninger i alt: 5
5 flyvninger i Region Nordjylland

Region Sjælland
112-opkald: 230
Udrykninger: 110
– Heraf ambulance: 108
– Heraf lægebil: 1
– Heraf akutbil: 1
Fyrværkeri-relaterede udrykninger: 2
– Heraf øjenskader: 2
– Heraf håndskader: 0

Region Nordjylland
112-opkald: 100
Udrykninger: 89

– Heraf ambulance: 67
– Heraf lægebil: 8
– Heraf akutbil: 14

Fyrværkeri-relaterede udrykninger: 7
– Heraf øjenskader: 5
– Heraf håndskader: 2

Region Midtjylland
112-opkald: 261
Udrykninger: 200

– Heraf ambulance: 159
– Heraf lægebil: 41
– Heraf akutbil: 0

Fyrværkeri-relaterede udrykninger: 11
– heraf øjenskader: 1
– heraf håndskader: 6

Region Syddanmark
112-opkald: 266
Udrykninger: 268

– Heraf ambulance: 230
– Heraf lægebil: 32
– Heraf akutbil: 6

Fyrværkeri-relaterede udrykninger: 13
– Heraf øjenskader: 8
– Heraf håndskader: 3

Region Hovedstaden
112-opkald: 432
Udrykninger: 270

– Heraf ambulance: 246
– Heraf lægebil: 24
– Heraf akutbil: 0

Fyrværkeri-relaterede udrykninger: 22
– Heraf øjenskader: 12
– Heraf håndskader: 6

Kilde

Foto: JTL
Del på sociale medier