Danmark, Island, Irland og Holland går sammen om en vejr- og klimaknuser, som skal give tidligere og mere præcise vejrudsigter end nogensinde før.
Supercomputeren vil betyde langt bedre vejrtjeneste – tidligere og mere præcise prognoser – samt en bedre forståelse af klimaet, takket være hidtil uset regnekraft.
At det er vigtigt, understreges af den seneste klimarapport fra FN’s Klimapanel: De klimaforandringer, som vi allerede ser over hele kloden – bl.a. sommerens oversvømmelser i Tyskland og Belgien – skal vi forvente mere af. Det ekstreme vejr bliver mere ekstremt. I Danmark skal vi forvente flere varme dage, skybrud og stormfloder. Den ny supercomputer skal beregne prognoser i en langt højere detaljegrad for et langt større område, end den tidligere maskine.
»Fra 2023 får danskerne tidligere og mere præcise vejrudsigter, der går længere ned i detalje på lokalområde end før. Det samme gælder for varsling og beredskab: Hurtigere, mere præcist og mere lokalt,« siger DMI’s direktør Marianne Thyrring.
Aftalen om at bygge supercomputeren blev underskrevet i oktober 2021 med firmaet HPE Cray Supercomputers. Den forventes at blive sat i drift først i 2023.
Supercomputeren placeres på Island, hvor det relativt kolde klima medfører mindre krav til køling. Maskinen drives alene af lokal vandkraft og geotermisk energi. Det begrænser både CO2-belastning og de fire landes udgifter til drift.
Bedre vejr- og klimaforståelse Helt konkret giver mere regnekraft mulighed for præcise vejrudsigter leveret tidligere og langt mere detaljerede.
Mere træfsikre prognoser betyder ikke bare, at paraplyen kommer med på den rigtige dag, men også at energisektoren, landbruget og fiskeriet – får bedre betingelser.
Sidst men ikke mindst vil tidligere varsler om farligt vejr betyde, at beredskab og borgere advares tidligere i forbindelse med ekstremt vejr – f.eks. skybrud. Det kan redde liv og værdier.
Regnekraft er også afgørende for klimaforskningen, der både arbejder med lange historiske tidsserier tilbage i tid og sætter kikkerten for øjet og ser ud i fremtiden.
Yderligere seks lande kommer til Den nye supercomputer, skal drives af de fire lande sammen i organisationen United Weather Centres West, UWC-West.
»UWC-Wests supercomputer har langt større muskler end de alle de supercomputere tilsammen, som vores fire lande har brugt frem til nu. Vi vil få mere viden, vi kan presse vores vejrmodeller langt mere og dele langt mere data end nogensinde før. De fire lande betaler værktøjskassen sammen, så skatteyderne får mere for pengene. Det er en ny måde for vejrtjenesterne at arbejde på, som vi prøver at gøre til standard, og som på sigt vil få flere lande ombord,« siger Marianne Thyrring, direktør for Danmarks Meteorologiske Institut og formand for UWC West Rådet.
I dag er fire lande med i UWC-West, hvor DMI-direktør Marianne Thyrring som formand for UWC Rådet har fat i støbeskeen, og der allerede forberedt en større organisation.
10 europæiske vejrtjenester forventes i 2028 at gå sammen om en fælles vejrtjeneste under navnet UWC, United Weather Centres.
Fakta om supercomputeren
Kører på 100% vedvarende energi, hvilket nedbringer CO2-aftrykket
Håndterer hvert døgn mere end 10 millioner vejrobservationer
Bruger knap 6 millioner linjer kode til at beregne højt opløselige vejrprognoser – Space Shuttle bruger 400.000 linjer kode / Mars Curiosity robotten bruger 5 millioner
Leverer hver time prognoser, der dækker et større geografisk område end i dag, med bedre repræsentation af usikkerhed
Kan gennemføre 4.000 trillioner udregninger pr sekund – det er 4 fulgt af 15 nuller!
Fakta om klima- vejrmodeller og regnekraft Enhver vejrudsigt bygger på observationer. Jo flere des bedre. Derfor samler vejrtjenesterne data fra satellitter, vejrballoner, radar og en lang række andre kilder.
De meget komplekse data indgår i vejrmodeller, som simulerer atmosfæren og bruges til at lave vejrprognoser.
Modellen er et sofistikeret og meget omfattende computerprogram, som bygger på komplicerede koder og ligninger, baseret på de fysiske love, som gælder for atmosfæren.
Der er et utal af fysiske processer i vejrmodellen, og derfor presses computerressourcer uanset deres formåen til det yderste. Derfor er det helt afgørende for vejrtjenesterne at have mest mulig regnekraft.
