Der hører snaps til en god sild, og i år kan Majfesten som noget nyt også præsentere musik til silden. Søndag middag er der igen det traditionsrige silde- og pølsebord i HIF-teltet fra klokken 12. Det er gratis at spise sildemadder, og der kan købes én øl og én snaps til 50,- kroner.

Den dynamiske duo med lokalt islæt, Olesen og Dam, spiller deres egne fortolkninger af irske folkesange. Olesen og Dam er næsten blevet synonym med Majfesten, da de flere gange har spillet i HIF-teltet ved årets fest i Mosen.

Nu er der mulighed for både at nyde dem og en god sild med tilhørende snaps søndag den 13. maj.

 

Foto: ABW
Del på sociale medier