Ledigheden i Hedensted er faldet med 291 personer fra november 2020 til november 2021.
Nye ledighedstal fra RAR Østjylland viser, at Hedensted og Skanderborg har den laveste ledighed i Østjylland med en ledighedsprocent på 1,6 %.
Hedensted har samtidig haft en fremgang på 351 lønmodtagere fra august 2020 til august 2021.
Ledigheden i Hedensted har ikke være lavere siden finanskrisen.
Under Coronakrisen har ledigheden haft store udsving, og mange borgere i Hedensted har over de seneste to år være ramt af ledighed.
”Jeg er meget glad for, at vores ledighed nu er lavere end før finanskrisen i 2008. Det er rigtig positivt, at så mange mennesker, der har været ledige under corona-krisen, nu igen er tilbage i arbejde. Det betyder rigtig meget for en families økonomi, at både mor og far har mulighed for at være i job” – siger Lars Jensen, formand for Udvalget for Beskæftigelse.
I Hedensted ser vi nu, at en del virksomheder og offentlige institutioner har svært ved at rekruttere nye medarbejdere.
”Vi er i Udvalget for Beskæftigelse meget bevidste om, at en af de store udfordring-er i 2022 bliver at skaffe kvalificeret arbejdskraft til vores virksomheder. Det er et vigtigt fokusområde for os i udvalget i arbejdet med at skabe vækst og velfærd for borgere og virksomheder i Hedensted kommune. Det store arbejdsudbud, vi ser lige nu, gør også, at den enkelte ledige har mulighed for at komme tættere på ønskejobbet” – tilføjer Lars Jensen.