På Juelsminde Bibliotek skaber man rum for det, der er vigtigt og bygger videre på de gode gamle traditioner for kunsthåndværk i Juelsminde, når man åbner op for KreaLab.
Her kan de unge og alle andre være kreative, innovative og legende, mens de bliver klædt på til at være fremtidens kulturforbrugere på den bæredygtige facon og i frivillighedens tegn.

KreaLab er åbent tirsdage og torsdage kl. 15-17 frem til jul.

I de tidsrum vil der være bemanding med folk fra Kreativ Fritid og bibliotekspersonalet, der vil guide den kreative proces. Målgruppen er her primært de 13-25-årige, der skal være med til at sætte deres eget præg på rummet.

Som udgangspunkt er alle velkomne i KreaLab – i hele bibliotekets åbningstid, hvor der altid vil være mulighed for at sysle med eksempelvis mandala, foldning, strik og hækl eller et kreativt projekt du selv er i gang med.

Har du spørgsmål, du gerne vil have svar på eller ideer, du gerne vil dele ang. KreaLab, så ring/skriv til kulturformidler Nana Mikkelsen på mobil 2361 2936 eller nana.mikkelsen@hedensted.dk

Kilde

Foto: ABW
Del på sociale medier