HIGHLIGHTS / nr. 13 / 2022

Rettidig omhu – Fyraftensmøde

Verden er i opbrud, den traditionelle globale markedsplads indskrænkes som følge af geopolitiske spændinger og energi- og råvarepriser er på himmelflugt. Samtidig daler forbrugertilliden og investeringsviljen.

Deltag i dette vigtige fyraftensmøde om de økonomiske udsigter, samt input til, hvordan din virksomhed forbereder sig – og kommer igennem – en periode præget af usikkerhed. Der vil være indlæg fra kompetente oplægsholdere, som giver deres bud på rettidig omhu fra forskellige vinkler. Det hele foregår den 29. september fra 16.00-18.30 i Rugekassen på Spettrupvej 7B, 8722 Hedensted.

Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding. Læs mere eller tilmeld dig her:

Tilmeld dig her

Søg støtte til investeringer og tilhørende rådgivning

Søger du at styrke din virksomheds eksport eller produktivitet igennem digitale systemer, automatisering eller e-handel? Så er det nu du skal læse ekstra grundigt med her. For du kan få op til 250.000 i støtte fra SMV:Digital til at udrulle dine projekter. Af dette beløb kan du søge op til 200.000 i støtte til indkøb af teknologi og IT og op til 50.000 i tilskud til tilhørende rådgivning. Puljen uddeles efter først til mølle princippet, så vær klar, når der åbnes for ansøgninger den 3. oktober! Du kan læse mere her:

Læs mere

Fritidsjobs til de unge

Med de kommende kortere skoledage for skoleelever på overbygningen, bliver mulighederne for og tiden til fritidsjob atter større. Erhvervserfaring for de unge på 8.-10. klassetrin har en række fordele i forhold til overgangen til voksenlivet. Vi vil gerne slå et slag for, at I ude i virksomhederne opretter jer i vores Virksomhedsbank for Skole- og erhvervssamarbejde. Platformen gør arbejdspladserne tilgængelige for de unge, ligesom der kan arrangeres virksomhedspraktikker og meget mere.

Du kan læse mere om reglerne omkring fritidsjobbere her: www.jobpatruljen.dk

Ved spørgsmål, kan du kontakte Uddannelsesvejleder Rene Holm på rene.holm@hedensted.dk eller tlf.: 2463 6188.

Du kan også tilmelde din virksomhed her:

Tilmeld din virksomhed her

Rammerne for det gode liv

Stabell arkitekter er en ny virksomhed i kommunen. Ejeren, Thomas Stabell, er meget betaget af kommunens smukke natur og forskellige landskaber, som han gerne vil komplementere med smuk arkitektur. For ham drejer det sig om at skabe rammer. Rammer som private og virksomheder trives i. For ham er rammerne en del af det, at leve det gode liv. Kommunikation med kunderne er vigtigt for Thomas, så der bliver taget højde for deres ønsker. Men også samarbejdet med andre eksperter fylder meget. Alt sammen for at skabe det bedst mulige resultat. Du kan læse mere om Stabell Arkitekter her:

Læs mere her

Del på sociale medier