Godt 50 børn har boltret sig i Hedensted Centret hele ugen, idet de har deltaget på Hedensted Kommunes tilbud om Aktiv Ferie under navnet “Idræt for sjov”.
Ved tilmeldingen skulle børnene tilmelde sig forskellige aktiviteter, så hele ugen har de prøvet kræfter med streetdance, fodbold, boksning, leg i svømmehallen, rundbold, dødbold, hockey, bordtennis, badminton, fitness, rulleskøjter, springgymnastik og fået lov til at udfordre dem selv i forskellige øvelser.
Formålet med “Idræt for sjov” er at gøre børn opmærksomme på forskellige sportsgrene, som de måske ikke allerede har kendskab til.
Du kan se videoer fra hele ugen på Hedensted Familie og Firma Idræts Facebookside.