Hunden ligger nummer et i forhold til katten. Det gælder, når man se på andelen af familier, der har henholdsvis hund og kat, sammenlignet med for 20 år siden, men også når det gælder deres betydning for ejerne og hvor mange penge ejerne vil betale for at få dem behandlet, hvis de bliver alvorligt syge. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Link
unknown documenttype ‘template’ 12. august 2021Hundene cementerer deres position som danskernes foretrukne kæledyr
Hunden ligger nummer et i forhold til katten. Det gælder, når man se på andelen af familier, der har henholdsvis hund og kat, sammenlignet med for 20 år siden, men også når det gælder deres betydning for ejerne og hvor mange penge ejerne vil betale for at få dem behandlet, hvis de bliver alvorligt syge. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Link
Ifølge undersøgelsen holder 20 procent af de danske familier hund, mens der er 14 procent, som holder kat. Foto: Getty
For godt tyve år siden fremlagde Danmarks Statistik resultaterne af en undersøgelse af danskernes hold af kæledyr under overskriften ”Hunden er menneskets bedste ven, men der er flere katte end hunde”. Dengang kunne man se, at kattene vandt frem på bekostning af hundene, hvilket er en tendens, man også har set i andre vestlige lande.
Men nu viser helt nye tal fra en omfattende undersøgelse lavet af forskere ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet, at hunden klart har taget føringen.
”Ikke alene er andelen af familier, som holder hund, vokset i forhold til antallet af familier, som holder kat, men det samlede antal af hunde, som lever i danske familier, er nu også større end antallet af katte,” siger professor Peter Sandøe, som sammen med lektor Thomas Bøker Lund har ledet arbejdet med undersøgelsen.
Ifølge undersøgelsen holder 20 procent af de danske familier hund, mens der er 14 procent, som holder kat. Det svarer til, at der er ca. 810.000 hunde i de danske familier, mens antallet af katte er på ca. 730.000. I den 20 år gamle undersøgelse var der derimod flest katte….

Del på sociale medier