Ved at flytte unge gøge 1800 kilometer væk fra den rede, de er udklækket i, har forskere fra Københavns Universitet vist, at gøgeungerne har en medfødt, indre GPS. Studiet lægger fundamentet for en bredere forståelse af fuglemigration.
Gøge er redeparasitter. Det betyder, at den voksne gøg lægger æg i andre fugles reder. Når gøgeungerne udklækkes, bliver de opfostret af værtsfuglen og ser aldrig deres egne forældre igen. Alligevel kan en ung gøg, uden at have lært det af nogen, finde vej til et særligt overvintringsområde i Afrika – også selvom den bliver flyttet 1800 kilometer væk fra sin oprindelige rute.
”Det har altid været lidt af et mysterie, hvordan gøgen kan vide, hvor den skal flyve hen ved første overvintring. I vores studie har vi for første gang udstyret de unge gøge med bittesmå sendere, som vi har fulgt via satellitter. På den måde har vi vist, at det her indre kompas ikke alene leder de unge gøge mod syd, men også tilbage på den samme rute som de gøgeunger, der ikke er blevet flyttet,” siger Kasper Thorup.
”Vi ved ikke, hvordan de unge gøges indre GPS fungerer, eller hvad de helt præcist navigerer efter. Men det er bemærkelsesværdigt, at de uden nogen form for hjælp fra deres forældre instinktivt ved, hvor de skal flyve hen, uden de har været der før. Hvis vi kan blive klogere på gøge og andre fugles bevægelsesmønstre, kan vi få en bedre forståelse for fuglemigration generelt – hvilket både er vigtigt i forhold til sygdomsspredning og klimaforandringer.”
Gøgen er bare én ud af flere hundrede arter, der flyver sydpå om vinteren, og som er styret af en indre drift mod de rigtige overvintringsområder. Det indre kompas er ikke nyt. Tidligere studier har vist, at hvis man sætter en trækfugl i et bur, begynder den at hoppe mod syd, så snart det bliver efterår. Men det er første gang, det er påvist, at de helt unge gøge uden vejledning finder tilbage på en specifik rute.
Satellit på rumstation skal kortlægge dyrs bevægelse
Ved at udstyre gøgeungerne med bittesmå sendere, kan forskerne via satellitter følge deres rute. Senderne vejer ikke mere end 5 gram, men selvom det lyder af lidt, svarer det til 5 % af fuglens egen kropsvægt. Derfor er udvikling af ny teknologi afgørende for, at man kan lave sådanne eksperimenter.
”Gøgen er tilpas stor til at kunne bære de sendere, vi har til rådighed i dag. Men vi arbejder på at blive endnu bedre til at tracke fuglene. Faktisk har vi en satellit på den internatonale rumstation, som er dedikeret til at pejle fugle og dyr. Vi håber, at vi allerede fra efteråret kan begynde at indsamle mere data på dyrs bevægelsesmønstre, både pattedyr, fugle og måske endda insekter” siger Kasper Thorup.
Viden om trækretninger og andre bevægelsesmønstre er vigtig af flere årsager. Hvis man kender mere til, hvordan dyr bevæger sig, bliver det nemmere at danne sig overblik over spredning af sygdomme, hvor dyr er smittebærere. Og i takt med, at klimaforandringer truer både gøgen og andre dyrs leveområder, kan mere viden om den indre GPS, bevægelsesmønstre og overvintringsområder hjælpe med at sikre dyrenes overlevelse.
Studiet ”Flying on their own wings: young and adult cuckoos respond similarly to long-distance displacement during migration” er publiceret i Scientific Reports.
