Donér din egen, brugte cykel – og hjælp nyankomne flygtninge fra Ukraine med at få en cykel. Transportministeren og Cyklistforbundet er med initiativet ‘Giv en cykel’ gået sammen om at hjælpe ukrainske flygtninge hurtigere ind i dansk hverdag.

Cyklistforbundet og transportminister Trine Bramsen har en klar opfordring til danskerne: Danmark er et cykelland. Hjælp de nyankomne ukrainske flygtninge med at få en cykel, så de nemt kan komme rundt i deres nye, danske hverdag.

Du kan hjælpe på to måder: Du kan donere din egen brugte cykel via hjemmesiden www.givencykel.dk, og du kan blive lokal cykelformidler. Som ‘cykelformidler’ skal du hjælpe med, at donerede cykler bliver matchet med nyankomne, ukrainske flygtninge i dit lokalområde.

Cyklistforbundet rækker nu ud til sine lokale afdelinger og frivillige for at invitere dem til at fungere som lokale cykelformidlere og sørge for at matche donerede cykler med deres nye ejer.

Også danskere, som ikke er medlem af Cyklistforbundet, kan melde sig som cykelformidler.

Kilde. 

Foto: ABW
Del på sociale medier