Vil du hjælpe GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA?

Det kan koste GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA millioner af kroner, hvis vi ikke modtager mindst 100 donationer om året af minimum 200 kroner pr. styk. Derfor har vi nu brug for hjælp.

Hvert eneste bidrag, der ydes til Givskud Zoo Naturfond, går ubeskåret til naturbevarelsesprojekter rundt om i verden, for eksempel beskyttelse af kritisk truede gorillaer i Cameroun, hjælp til sårbare humboldtpingviner i Peru eller hjælp til røde pandaer i Nepal. Dit bidrag gør altså en kæmpe forskel for mange dyr.

Men vi har brug for lidt hjælp. For at GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA kan blive på SKATs liste over godkendte, almennyttige foreninger og institutioner, kræver myndighederne, at vi modtager mindst 100 donationer om året på minimum 200 kroner pr. donation. Vi er godt på vej, men ikke helt i mål. Og det kan få store økonomiske konsekvenser for parken, hvis vi ikke når helt i mål. Så hvis du kan hjælpe, vil vi være meget taknemmelige. Du kan også trække din donation fra i SKAT.

Du kan hjælpe parken direkte ved at overføre din støtte via

MobilePay på nummer 86190

eller til fondens konto.

Konto: Naturfondskonto GIVSKUD ZOO Reg. nr.: 7030 Kontonr.: 0237917

Tusind tak for din hjælp.

Hvis du ønsker skattefradrag for dit bidrag, kan du udfylde formularen på linket her

Glæd dig til at opleve afrikanske rytmer  Det er garanti for medrivende afrikanske rytmer samt energisk sang og dans, når truppen Utamaduni Dance Troupe optræder i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA lørdag den 10. og søndag den 11. september 2022. Truppen optræder foran hytten i gorillaanlægget, hvor alle gæster er velkomne til at kigge med.Både lørdag og søndag vil der være tre shows i løbet af dagen. Find program for dagen her

Foto: Nanna Kreutzmann

Glæd medarbejderne med et brag af en julefrokost

Selvom vi stadig skriver august, er forberedelserne til årets firmajulefrokoster godt i gang.

I GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA kan I holde den skønneste fest, som I husker længe, og ved at være hurtigt ude kan I sikre jer den dato, der passer jer. I kan krydre oplevelsen med et staldbesøg, I kan tilvælge overnatning, og til middagen tilbyder vi både den klassiske julemad eller en mere utraditionel menu.

Læs om de mange muligheder og book din julefrokost

Vores køkkenchef holder madkursus – vil du med?

I samarbejde med aftenskolen LOF Trekanten arrangerer vi madkursus her i parken. Du kan komme bag gryderne i vores restaurant Jacobs Spisehus og få gode fif og tricks af vores køkkenchef Mads Juul, som blandt andet arbejder med bæredygtighed, ansvarligt forbrug og vilde produkter – og selvfølgelig rigtig god mad. På madkurset arbejdes der sæsonbestemt, dog med et twist af råvarer fra alle verdenshjørner. Skal køkkenchefen selv beskrive kurset siger han:

– Overskriften på dette nye spændende kursus kunne godt være en fusion mellem mormors hjemmelavede mad, baobab-træets mange gode egenskaber, samt mør kølle af zebra.

Med dette kursus får du altså mulighed for at opleve og lære noget, du nok ikke ser på så mange andre madlavningskurser. Der er 12 pladser på kurset, som bookes efter først til mølle. TIlmeld dig hos LOF Trekanten

Hold møder, konferencer og teambuilding i zoo

I GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA tilbyder vi  spændende rammer og lokaler til virksomhedens møder, konrencer og teambuilding – og der er mulighed for at krydre det hele med sjove oplevelser hos dyrene. Prøv for eksempel Hit the shit, hvor I spiller petanque med elefantlort. Eller dyst med hinanden i Zoo Challenge.

Book dit næste møde her

Du modtager denne mail, fordi du har tilmeldt dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev.

Del på sociale medier