Gennem et årti har myndighederne samarbejdet om at hjælpe kriminelle til at forlade rocker- eller bandemiljøet og starte på en frisk. Mere end 200 rocker- og bandemedlemmer har lagt miljøet bag sig siden programmet gik i luften i 2011.

Den 13. april er det præcis 10 år siden, at arbejdet startede med at hjælpe rocker-/bandemedlemmer ud af de kriminelle miljøer og ind i en normal hverdag. Det førte siden hen til oprettelsen af det Nationale Exitkontaktpunkt i 2015, som er et koordinerende samarbejde mellem politiet, kommunerne og Kriminalforsorgen.

Stor succesrate

På de 10 år har mere end 200 taget springet fra den kriminelle verden til lovlydig borger – et spring, der ifølge Peter Steffensen, som er fungerende vicepolitiinspektør ved Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter, kræver utroligt meget.

“Jeg vil faktisk kalde det en ubetinget succes, at vi har fået så mange kandidater igennem, for det kræver vilje, mod og styrke at gennemføre et Exit-forløb. Man skal lægge hele sit liv om, sige farvel til hele sin omgangskreds og turde at stå fuldstændig på bar bund”, siger han.

Lars Rau Brysting, som er chef for Koncern Sikkerhed hos Kriminalforsorgen, fortæller, at Exit-programmets succes i høj grad også bygger på et velfungerende myndighedssamarbejde.

“Exit-forløbet er et helt centralt greb til at hjælpe mennesker ud af kriminalitet. Der har lige siden begyndelsen været et konstruktivt samarbejde mellem de myndigheder, der arbejder målrettet på at hjælpe de mennesker, der ønsker at komme ud af en kriminel løbebane. Samarbejdet mellem kommuner, politiet og Kriminalforsorgen er helt afgørende i forhold til at have et velfungerende Exit-forløb”, siger han.

Ud over de mere end 200, som har gennemført forløbet, er der pt. 143 i gang med et Exit-forløb og 20, som er ved at gennemgå den indledende visitation. I de forgangne ti år, er der omkring 160, som har afbrudt deres forløb.

Kræver reel motivation

Peter Steffensen understreger dog, at et afbrudt forløb ikke er ensbetydende med, at de er faldet tilbage i deres kriminelle vaner.

“En god del af dem, der afbryder forløbene, gør det, fordi de finder ud af, at de ikke behøver vores hjælp længere, og at de godt kan selv. Det er meget få, som indgår i et forløb og så bliver gen-registreret som rocker-/bandemedlem” forklarer han og tilføjer:

“Der hvor der er en del, der falder fra, er i den indledende visitationsfase, hvor man afklarer, om der er en reel vilje til at ændre livsstil og livsbane. Exit-forløb er båret af den enkeltes motivation, og mange bliver derfor afbrudt under visitationsforløbet – inden der bliver indgået en aftale – fordi vi kan mærke, at de ikke har den rette motivation. Men vi oplever, at rigtig mange af de kriminelle egentlig gerne vil ud af det kriminelle miljø, fordi det er farligt og stressende at være del af. Mange af dem drømmer i bund og grund om et liv med familie, arbejde og madpakker til ungerne”.

For de kandidater som kommer igennem visitationsfasen, går der en stor omvæltning og et større arbejde i gang for at få deres liv på ret køl. Her får de hjælp af en Exit-koordinator fra politiet eller bopælskommunen.

“Det er en lang proces, som kræver meget både af koordinatoren og kandidaten, og som kan indeholde alt fra terapi, til afvænning, til hjælp med at oprette NemID til at få fjernet rocker- eller banderelaterede tatoveringer”.

Hvad snakker almindelige mennesker om?

Et exit-forløb er således både hjælp til det rent praktiske som bolig, håndtering af økonomi, studie og job, og mindre ting som fx at skaffe en støvsuger, en lampe og andre almindelige daglige gøremål. Dertil kommer den personlige udvikling som fx at ændre tanke- og adfærdsmønstre eller at indgå i misbrugsbehandling. Mange af kandidaterne lider også af psykiske påvirkninger som følge af et liv med vold, trusler og kriminalitet og har derfor brug for psykologhjælp, og så er der hjælpen med helt basale færdigheder som fx at indgå i sociale sammenhænge.

“Mange af dem har aldrig kendt til andet end de kriminelle miljøer, så de ved simpelt hen ikke, hvad de skal snakke med almindelige mennesker om. Det kan derfor være enormt grænseoverskridende for dem fx at starte på en uddannelse med andre ”almindelige” mennesker. Her går vi også ind og hjælper dem, taler med dem og arbejder med at få dem videre”, siger Peter Steffensen.

Ikke et vidnebeskyttelsesprogram

Han fortæller videre, at mange mennesker – heriblandt nogle af de kriminelle selv – har en forkert opfattelse af, hvad et Exit-forløb er.

“Nogen tror, at man skal gå under jorden og have ny identitet, mens andre tror, at det er en noget for noget-ordning, hvor man skal give oplysninger om sin kriminelle fortid for at komme med. Ingen af tingene er dog korrekte”, fortæller Steffensen.

“Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at man ikke bliver bedt om eller opfordret til at fortælle om sine gamle venner eller sit gamle miljø, og det er således ikke en forudsætning for at få hjælp og komme med i Exit-programmet. Det er faktisk de færreste, der får behov for at blive flyttet til en ny bolig, og selvom man bliver flyttet, så er der stadig mange forventninger og krav til hvordan du skal opføre dig, for at kunne blive i Exit-programmet”, siger han og understreger, at der ikke er tale om et vidnebeskyttelsesprogram og at langt de fleste godt kan skilles fra deres miljø, uden at komme i fare.

Fakta

Exit-forløb er for alle med tilknytning en rocker- eller bandegruppering, som ønsker at komme ud af det organiserede kriminelle miljø.
Programmet findes i hele landet og er forankret i lokale Exit-enheder med koordinatorer fra politiet, kommunerne og Kriminalforsorgen
Programmet starter med en visitation, hvor det afklares om kandidaten er parat og motiveret til at lægge livet om og starte på en frisk. Derefter følger selve Exit-forløbet, som typisk varer cirka 12 måneder (men kan vare længere eller kortere efter behov). Til slut er der opfølgning med koordinatorerne.
Et Exit-forløb er ikke en fast størrelse, men noget, der bliver skræddersyet til den enkeltes situation/behov.
Forudsætningen for at blive kandidat på et Exit-forløb er, at man lægger sit kriminelle netværk og sine kriminelle vaner på hylden. Det vigtigt at slå fast, at man ikke bliver bedt om eller opfordret til at fortælle om sine gamle venner eller sit gamle miljø, og det er således ikke en forudsætning for at få hjælp og komme med i Exit-programmet.
En succesfuld exit defineres som et forløb, hvor kandidaten har gennemført forløbet og ikke er faldet tilbage i sit gamle netværk/gamle vaner.

Kilde

Foto: ABW
Del på sociale medier