Tiden står stille, når Snedronningen fortæller, om dengang hun lærte den vigtigste kraft i verden at kende: venskabets kærlighed.
Snedronningen fortæller om Kay og Gerda, og om hvor gode venner de var. Hun ønsker sig selv så inderligt en ven som Kay, og en vinterdag beslutter hun sig for at kidnappe ham. Det er ikke for at være ond. Hun føler sig bare så ensom i det store sneslot ved Verdens Ende.

Men Gerda finder Snedronningens slot, og i mødet med Gerda oplever Snedronningen den stærke kærlighed, varme og gensynsglæde, der er mellem Gerda og Kay.

Dette bliver også Snedronningens første møde med ren kærlighed, og hun forstår nu, at venskab ikke kan tvinges frem.

Forestillingen fremføres af Fairywork, og er lavet til børn fra 5 år og op, men mindre børn er også velkomne. Forestillingen varer ca. 1 time.

Det foregår klokken 10.00 d. 15.02.24 på Tørring bibliotek.

Bestil gratis billetter her eller i forsalg på biblioteket. OBS! Både børn og voksne skal have billetter.

Bestil billetter

Kilde

Foto: ABW
Del på sociale medier