Hedensted Billedskole har på flere hold lavet små drømme streetart billeder, som nu hænger rundt omkring i bybilledet. Der er også hængt billeder op i Daugaard, Vejle Fjord, Juelsminde og omkring Stjernvejskolen
På mange af de små billeder har børnene skrevet deres ønsker bagpå.
Ideen er opstået omkring Hedensteds medvirken i Aarhus kulturår 2017 , hvor billedskolen har deltaget med et kreativt indslag.
Hedensted Billedskole håber, at deres små streetarter vil få smilet frem hos folk.
Billedskolen er for alle børn i alderen 7-14 år rundt omkring på skolerne. Du kan læse mere om billedskolen på Hedensted Kommunes hjemmeside www.hedensted.dk eller følge deres Facebookside
Lørdg den 29. april afholdes en spændende workshop på Juelsminde Skole, hvor man kan være til dramaworkshop og skrotworkshop, hvor der kommer en gæstekunstner på besøg.