Vinder af detailprisen 2022

Vivi og Lars Due Christensen startede i 2006 op som selvstændige erhvervsdrivende med Den Lille Bager i Løsning.
Dengang havde ingen af dem erfaring – hverken med at være selvstændige eller med bagerfaget. Til gengæld havde de en god portion gå-på-mod og fandt hurtigt ud af at de trives med de udfordringer, som er forbundet med at drive bagerforretning.
I butikken, der beskæftiger 27 medarbejdere, bliver man altid mødt med et smil, og det lokale engagement skinner også igennem ved de sponsorater, som Den Lille Bager står bag – bl.a. den 17. juni til Stafet for Livet i Hedensted.

Ligesom de foregående to års vindere; Blomsterhuset Ramdal og Kaas&Co, kan Den Lille Bager nu føje vinder af detailprisen til CV’et.

Hedensted Erhverv ønsker Den Lille Bager stort tillykke med Hedensted Kommunes detailpris 2022!

Du kan læse pressemeddelelsen om vinderen her

Invitation til 3. bæredygtighedsmodul

Har du styr på dit grønne brand og hvordan du markedsfører dig som en bæredygtig virksomhed?

Du har mulighed for at adskille dig fra andre, og dit produkt vil markere en særlig kvalitet – ikke kun til forbrugerne, men også til samarbejdspartnere og ikke mindst til virksomhedens egne og nye ansatte. Det kan du få styr på den 22. juni.

Ved at deltage får du et indblik i hvordan du arbejder med bæredygtighed i forbindelse med branding. Bæredygtighed kan indgå som en del af nogle positive værdier til din virksomhed.

Du får konkret viden om, hvordan man kan tænke bæredygtighed ind i virksomhedens serviceydelser, produkter og forretning. Du skaber et godt brand ved at knytte nogle troværdige værdier til dit produkt eller din service. Værdierne skal formidles så de indirekte eller direkte fortæller en historie, der sætter bæredygtigheds-værdierne i spil.

Oplægget er praksisnært med en blanding af oplæg og diskussioner, markedsførings- og kommunikationsstrategier. Du får konkret viden om, hvordan din virksomhed kan skabe en bevidsthed hos dine kunder om, at bæredygtighed er en integreret del af dine ydelser.

Tilmeld dig her

Kloakeringsvirksomhed med ansvarligt udgangspunkt

OCK Anlæg ApS ejes og drives af Ole Kilstofte. Virksomheden ligger i Stouby og blev stiftet i 2006.
Ole udfører primært kloakeringsopgaver og TV-inspektion af kloakrør. Og så går virksomheden meget op i socialt ansvar og bæredygtighed.

I forhold til bæredygtighedsdelen søger OCK Anlæg ApS at have nyt materiel og i så vidt omfang som muligt batteridrevet. Og korrekt affaldssortering prioriteres. Ole har ansat en ung mand, som ellers havde stået uden for arbejdsmarkedet, fire dage om ugen.

Det er ressourcekrævende og gør, at virksomheden ikke har kapacitet til lærlinge – en beslutning som også kan mærkes økonomisk. Ole er dog glad for at hjælpe et ungt menneske ud og få udrettet noget. Og samfundsøkonomisk er det i hans optik lige så godt som at have en lærling.

Læs hele portrættet om virksomheden her

Kommende arrangementer

14. juni 2023
Kom og hør mere om mulighederne for at bygge boliger i Hedensted Kommune

22. juni 2023
Modul 3: Få styr på dit “grønne” brand

Foto: ABW
Del på sociale medier