Bag det måske lidt beskedne firmanavn gemmer sig en vidt for-grenet virksomhed, som løbende udvider med nye forretningsom-råder, og som udviser betydelig risikovilje og vedholdenhed ved at gå nye veje.
I et som altid stærkt felt af nominerede er Hornsyld Købmandsgaard valgt som modtager af Hedensted Kommunes Erhvervspris 2019.
Hornsyld Købmandsgaard, der i 2019 rundede 87 år, omsætter for til-sammen cirka 1,8 milliarder kroner årligt og har det danske landbrug som sin primære handelspartner. Virksomheden fremstiller kvalitetsdy-refoder, såsæd og proteinkoncentrater og handler med korn, foderstof-fer, brændstof og hjælpestoffer til marken. Virksomheden, der er en af de få tilbageværende danskejede, private grovvareforretninger i landet, har løbende ekspanderet og udvidede blandt andet i 2019 i Gødstrup med et af de største silobyggerier nogensinde herhjemme.
Efter mange år med en struktur med flere ejerledere blev det øverste ansvar for virksomheden i starten af 2018 overdraget til en ekstern, professionel bestyrelse og en samlet koncerndirektion.
”Hornsyld Købmandsgaard er et utroligt stærkt navn inden for de bran-cher, som den opererer i og har i en årrække formået at skabe flotte resultater og vækst. Det er en virksomhed, som med sine mange lokati-oner over hele landet sætter et markant aftryk på landkortet, men også en virksomhed, der spiller en aktiv rolle i lokalsamfundet, og som gerne stiller sig til rådighed for samarbejder med for eksempel områdets sko-ler,” begrunder borgmester Kasper Glyngø valget af årets prismodtager.
Medvirkende til, at Hornsyld Købmandsgaard modtager erhvervsprisen, er også det eksemplariske forhold mellem virksomheden og de 165 medarbejdere. Listen med både 25- og 40-års jubilarer er således lang.
”Vi er meget glade for at modtage kommunens erhvervspris og er med vores lokale rødder stolte over at være med til at sætte Hedensted Kommune på landkortet. Grovvarebranchen og dansk landbrug er præ-get af hård konkurrence, og for at fremtidssikre vores forretning har vi ekspanderet fra lokalt til nationalt plan og har nu afdelinger i hele Dan-mark. Det betyder, at vi også har fokus på at integrere mange nye medarbejdere og arbejder aktivt med medarbejdertrivsel og –udvikling, da glade og dygtige medarbejdere er fundamentet for Købmandsgaar-dens fortsatte vækst og udvikling,” siger Christian Christensen, adm. di-rektør hos Hornsyld Købmandsgaard.
Med prisen, der blev overrakt på kommunens nytårskur 8. januar, fulgte et maleri skabt af den lokale billedkunstner Birte Refshauge Nørup.
Mere information
Kasper Glyngø, borgmester Hedensted Kommune, tlf.: 2924 4174
Christian Christensen, adm. direktør Hornsyld Købmandsgaard, tlf.: 7214 7085