| Sidste år kostede spritulykker på vejene 32 personer livet og skadede 364 mennesker, viser tal fra Vejdirektoratet.
For få flere til at lade bilen stå, når de har drukket for meget alkohol, gennemfører Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og kommunerne en landsdækkende spritkampagne i juli. Samtidig gennemfører politiet spritkontrol i hele landet.
Meget tyder på, at der er noget at komme efter. I en ny undersøgelse, som Epinion har gennemført for Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden blandt 1.202 danskere, siger 24 %, at de kender en, som de tror eller ved jævnligt kører spritkørsel.
Når man ser på, hvem der normalt bliver taget for at køre spritkørsel, så er det alt fra arbejdsmanden til direktøren. Nogle har kørt bevidst, andre har været i tvivl om deres promille fx efter en middag og tager chancen, og så er der folk, som har et decideret alkoholmisbrug.
Læs også: De seks typer af spritbilister
Dem, der har et alkoholmisbrug, har brug for hjælp til at komme ud af deres misbrug, mener Alkohol & Samfund og Rådet for Sikker Trafik.
– Nogle politikredse og kommuner har gode erfaringer med at opsøge folk, som man mistænker for at køre spritkørsel, for at få dem i behandling og dermed sikre, at de ikke bliver ved med at køre påvirkede i trafikken til fare for dem selv og andre. Det viser med al tydelighed, at det nytter at blande sig og gribe ind, og det er noget, som vi alle kan lade os inspirere af, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Hvordan tager man den svære snak
Hos Alkolinjen, som bliver drevet af Alkohol & Samfund i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, får de mange opkald fra folk, der vil hjælpe en person ud af et alkoholmisbrug. Det kan være en hustru, mand, ven eller arbejdsgiver, som er bekymret og har mistanke om, at en person er endt i et alkoholmisbrug og kører spritkørsel.
På Alkohol & Samfunds hjemmeside kan man se tegnene på, om en pårørende, ven eller kollega har et for problematisk alkoholforbrug, ligesom man kan teste sine alkoholvaner.
Den viden kan man bruge til at enten selv søge hjælp eller til at opfordre andre til at komme i behandling, da alle har ret til gratis alkoholbehandling i kommunerne. Hos Alkolinjen oplever man, at mange søger hjælp til at få en person i behandling, fordi folk frygter, at der kan ske en alvorlig trafikulykke, hvis der ikke bliver grebet ind.
– Generelt er vi berøringsangst overfor at gribe ind, hvis vi oplever, at nogle tæt på os drikker for meget. Men der er en enighed om, at spritkørsel er helt uacceptabelt. Derfor oplever vi også, at pårørende ringer ind og egentlig har været bekymrede for en af deres nærmestes alkoholvaner i noget tid, men at de først for alvor griber ind, når han eller hun sætter sig bag rattet i påvirket tilstand, siger Bjarne Stenger Elholm, leder af Alkolinjen.
Gode råd
Sådan opdager du om et familiemedlem, ven eller kollega har et alkoholproblem, og sådan taler du med personen om hans eller hendes alkoholvaner.
Står du overfor en person, der er påvirket og er på vej ud til sin bil, så gør følgende:
- Begynd med stille og roligt at sige, at du er bekymret for, at han eller hun vil køre.
- Fortæl, at du oplever, at han eller hun har drukket for meget til at køre.
- Tilbyd et alternativ – for eksempel, at du selv kører ham/hende hjem, eller at du ringer efter en taxa.
- Hvis han eller hun insisterer på at køre, kan det være nødvendigt at tage nøglerne eller fortælle, at du bliver nødt til at ringe til politiet, hvis han eller hun kører.
Få gratis anonym rådgivning om alkoholproblemer hos Alkolinjen. |
