Haveselskabet skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om at foråret er på vej:

Hold da op det kribler i fingrene nu! Jeg håber du har nydt/nyder det dejlige vejr vi har ind imellem byger og frost.

Foråret banker på, med længere dage og det smukkeste solskin og vejret den kommende uge ser godt ud, og generelt lover DMI ikke nattefrost.

Marts har været våd, men med det lunere vejr, kan man godt fristes til at gå i gang med at bearbejde jorden. Den skal dog være bekvem, før det er en god idé. Er den ikke det endnu, kan man i stedet forkultivere, plante eller ordne blomsterbedet.

Hvis man bearbejder jorden, inden den er klar til det, får man ødelagt jordstrukturen, og det giver dårligere vækstforhold for planterne. Derfor skal man ikke hovedløst gå i gang med at fræse, grave og kultivere jorden i køkkenhaven, fordi solen skinner, og det er dejligt vejr.

Har du lyst til gode ideer/inspiration til forårs/påskedekorationer så mød op til vores næste arrangement på torsdag den 4. april.

Som kompensation for det manglende foredrag om Orkideer er der arrangeret et nyt den 30. april med gratis entre.

Der er enkelte ledige pladser på vores svejse – og kobberkursus den 27. april (se mere https://haveselskabet.dk/arrangement/svejse-og-kobberkursus )

 

Del på sociale medier