Hedensted Kommune hædrer de lokale mesterskabsvindere ved et arrangement torsdag den 22.11.2018.
Borgmester Kasper Glyngø og Formand for Fritidsudvalget Hans Vacker repræsenterer Hedensted Kommune, som er vært ved et lille traktement.
Følgende idrætsudøvere vil blive hædret for de flotte resultater inden for deres felt:
Jakob Lützen fra Horsens Judoklub, har gået til judo i 3 år. Jakob vandt den 3. juni 2018 de jysk-fynske mesterskaber i sin vægtklasse
Søren H. Mikkelsen fra Vejle Idrætsforening, har opnået følgende resultater som M50 Masters atlet:
Dansk mester på 800 meter indendørs, som blev afviklet i Randers
Dansk mester i 4 x 200 stafet indendørs, også afviklet i Randers
Landsmester på 1500 meter udendørs, som blev afviklet i Silkeborg
Vestdansk mester på 800 meter udendørs, 1500 meter udendørs og 1000 meter stafet, i Holbæk.
Hannibal Krogh Lund fra Bjerre Herreds Svømmeklub blev landsmester og vandt dermed guld i 50 meter bryst og 200 meter medley ved landsstævnet i Ikast den 10. og 11. marts 2018
Signe Holst Jacobsen fra Bjerre Herreds Svømmeklub er en af klubbens unge talenter. Signe vandt landsmesterskabet og dermed guld i 4 x 50 meter medley i Ikast den 10. og 11.marts 2018
Rina Damsgaard fra Bjerre Herreds Svømmeklub deltog i landsmesterskabet med den begrundelse, at det er et af årets højdepunkter for klubbens svømmere, og som en del af bestyrelsen er det vigtigt, at deltage, der hvor tingene sker. Rina vandt guld i 50 og 100 meter ryg, samt 50 meter bryst og fri
Niels Madsen fra Kolt-Hasselager IF vandt landsmesterskab i tennis, herre double i weekenden den 22. og 23. september 2018. Niels blev endvidere nr. 2 i single i tennis
Sara Kjær Andersen vandt i september det danske mesterskab i kaste-femkamp, som er en kombination af hammerkast, kuglestød, diskoskast, vægtkast og spydkast