De fleste leoparder verden over er truede, hvilket betyder, at antallet af de smukke kattedyr generelt er faldende. Men i Nordkina stiger bestanden, lyder konklusionen i et studie af forsker fra bl.a. Københavns Universitet. Læs hvorfor her.
Leoparder er fascinerende dyr. Foruden at være sublime jægere, der spiser næsten alt og kan leve i både skov og ørken, kan de klare temperaturer på ned til minus 40 grader om vinteren og plus 40 grader om sommeren.
Alligevel er størstedelen af leopardarter truede, hvilket bl.a. skyldes rovdrift, og at mere og mere skov bliver ryddet til fordel for menneskelig bebyggelse.
Men i Nordkina – nærmere bestemt området Loess Plateu – er der sket noget opløftende. Antallet af leoparder af underarten nordkinesisk leopard er nemlig steget, viser et nyt studie af forskere fra blandt andet Københavns Universitet.
“Vi var ret overraskede over, at antallet af leoparder er steget, for leopardbestandene er faldende mange andre steder. Vi vidste, at der var leoparder i det her område, men vi anede ikke hvor mange,” lyder det fra Bing Xie, der er ph.d.-studerende på Biologisk Institut og en af forskerne bag studiet.
Sammen med forskere fra Beijing Normal University, har hun afdækket 800 kvadratkilometer af Loess Plateu mellem 2016 og 2017. Den netop færdige optælling viser, at antallet af leoparder er steget fra 88 i 2016 til 110 i 2017 – dvs. en stigning på 25 procent. Forskerne forventer desuden, at antallet er steget yderligere i årene frem til i dag.
Det er første gang nogensinde, at der er blevet lavet en estimering af, hvor mange leoparder, der findes i Loess Plauteu i Nordkina.
Femårsplan for genoprettelse af skov har virket
Årsagen til, at den gyldent-plettede kæmpekat har fundet vej tilbage i naturområdet, er højst sandsynligt et resultat af flere indsatser, som den kinesiske regering i samråd med en række forskere satte i gang i 2015 for at genoprette biodiversiteten i området.
“For cirka 20 år siden blev meget af skovområdet omkring Loess Plateu omdannet til landbrugsområder. Den menneskelige aktivitet skræmte vildsvin, tudser, frøer og rådyr væk, hvilket gjorde det umuligt for leoparden at finde føde. Men nu er meget af skoven genoprettet, byttedyrene er kommet tilbage, og det samme gælder leoparden,” forklarer Bing Xie og tilføjer:
“Flere lokale anede ikke, at der var leoparder i området, så de blev vildt glade og overraskede. Og det var en succes for regeringen, der havde håbet på større biodiversitet i området, at de pludselig kunne ‘huse’ de store katte i langt større skala, end de havde drømt om.”
Leoparder er næsten usynlige i naturen
Forskerholdet har brugt kameraudstyr til at kortlægge, hvor mange leoparder, der findes i det nordkinesiske område. Men selvom optagelserne viste flere katte end forventet, var der ingen af forskerne, der så det store rovdyr i levende live:
“Leoparder er ekstremt menneskesky og sniger sig lydløst omkring. Derfor er det slet ikke ualmindeligt, at man kan studere dem i ti år, uden rent faktisk at se dem i levende live,” forklarer hun.
Selvom Bing Xie for eksempel aldrig har set en leopard i naturen, vil hun fortsætte med at kæmpe for dens overlevelse.
“98 procent af leoparders habitater er gået tabt gennem årene, og det gør mig så trist. Jeg har en stor kærlighed til de her pelsede skønne kattedyr, og jeg vil fortsætte med at forske i, hvordan man bedst beskytter dem,” slutter hun.