Mange haveejere er alt for gavmilde med gødningen. Det viser resultatet af de seneste jordprøver foretaget blandt Haveselskabets medlemmer. Her gøder knap 9 ud af 10 deres have for meget.
– Analyser af jordprøverne viser, at overgødning faktisk er et større problem, end at folk gøder for lidt. For meget gødning kan give mistrivsel hos planterne, præcis som for lidt gødning kan. Miljømæssigt giver det heller ingen mening at gøde unødvendigt, siger Bente Mortensen, der er hortonom med speciale i gødning, jordbundsforhold og planters vækstforhold.
Hun analyserer jordprøver for private haveejere, ligesom hun rådgiver og lægger gødningsplaner for blandt andet kommuner og virksomheder. Hun har analyseret jordprøver for Haveselskabets medlemmer i 10 år, og i seneste runde havde 58 af de 66 analyserede prøver ikke behov for at få tilsat gødning. Og det billede går igen, påpeger Bente Mortensen.
– Tendensen er den samme hvert år. Jeg plejer at sige, at haveejerne kvæler deres planter i gødning og kærlighed. Selv om de fleste gøder for meget, gør de det af den bedste mening. Men det er fjollet, for det er ikke nødvendigt, da der ofte er rigelig gødning i jorden i forvejen, siger hun.
– Der hvor haveejere anvender mest gødning er i rosenhaven. For eksempel står der i alle bøger, at roser skal have godt med gødning, og det skal de også, men ikke nødvendigvis så meget, som mange giver dem. Hvis roserne ovenikøbet også får kompost og måske endda også hønsemøg, får de langt mere, end de har behov for, tilføjer Bente Mortensen.
Miljømæssigt giver gødning ikke mening
Der er gået en generation tabt i haveverdenen, mener hun. For siden 1960’erne og 1970’erne har det ikke været moderne at forstå haven. Ikke før nu.
– Selv om der i nyere tid aldrig har været så stor interesse for haven som i dag, er det tydeligt, at særligt yngre mennesker mangler basal viden om haveliv. Det myldrer med buzzwords om natur, økologi og biodiversitet, men folk skal lære på ny at forstå naturen og kredsløbet. Miljømæssigt giver det ikke mening at gøde, når haven ikke har brug for det. Tværtimod, siger Bente Mortensen.
Nogle haver gødes mere end hvedemarker
Jorden er fra naturens side fuld af naturligt organisk stof som visne blade, biller, larver og mikroorganismer, og det giver i udgangspunktet rigelig med næring til almindelige haveplanter. For meget gødning skaber ubalance og kan hindre planten i at optage vigtige mikro-næringsstoffer, og det kan i stedet give misvækst og øge risikoen for sygdomme hos planten.
– Der er en opfattelse i dag af, at vi ikke kan klare os i haven uden gødning. Markedsføringen af gødningsmidler er massiv, og det gør det svært at navigere i. Jeg hører fra haveejere, der er overraskede over de høje tal for deres jordbundsprøver, for de gøder ‘kun det, de må’ ifølge produktet. Men produktet tager ikke højde for de haver, hvor gødning ikke er nødvendig eller kun er det i minimale mængder, forklarer Bente Mortensen, der har set eksempler på private haver, der er så overgødede, at tallene ligger fem-seks gange højere end på en intensivt dyrket hvedemark.
Mange glemmer at se på planterne og haven, før de tyer til gødning. En tur i skoven eller den lokale natur kan være en god lære for de fleste haveejere, for her vil man se træer og buske strutte og trives, selv om der aldrig tilføres kunstgødning, påpeger Bente Mortensen.
– Der er en naturlig proces i naturen, men vi er kommet helt væk fra den økologiske forståelse af næringsstoffernes kredsløb. Det er jo ren genbrug derude i naturen. For os i haven gælder princippet, at vi skal tilføre, der hvor vi tager noget af – for eksempel i køkkenhaven, hvor vi høster afgrøderne, siger hun.
Mange opkald til rådgivning om gødning
Men også i køkkenhaven kan der være forskel på, hvor meget gødning der skal til. For jordbundsforholdene er forskellige i alle haver, og derfor kan en gødningsplan være gavnlig. Derfor hjælper Haveselskabet hvert år medlemmer til at få analyseret jord og lagt en gødningsplan, så de kan få bugt med problemer i både køkkenhaven, staudebedene og andre hjørner af haven.
– I Haveselskabets rådgivning får vi tit opkald fra medlemmer, som synes deres planter mistrives, og når vi så spørger ind til, hvor meget gødning de giver, er det helt vildt. Har man oplevet problemer, vil jeg altid råde til at få taget en jordprøve, for ellers gøder man i blinde, og man risikerer at få givet for meget, fortæller Rie Birk Lauridsen, havefaglig rådgiver i Haveselskabet.
I haverådgivningen er Rie Birk Lauridsen løbende i kontakt med haveejere fra hele landet, og her oplever hun, at mange forsøger at dyrke direkte i kompost, og nogen topper endda med staldgødning og lidt kunstgødning. De fleste har svært ved at dosere kompost, og det er heller ikke nemt, for indholdet af næring kan svinge meget, påpeger hun.
– Et tyndt lag ovenpå havejorden en gang om året er rigeligt til de fleste planter. Det kræver lidt erfaring at gøde med kompost, og er man ny haveejer og slet ikke ved, hvilke mængder, der skal bruges, er det svært. Mange gøder gerne lidt ekstra, hvis planterne ikke trives, fordi de gerne vil være ekstra gode ved deres dyrt indkøbte planter, siger Rie Birk Lauridsen.
Mange gøder og kalker per automatik græsplænen hvert år, men ifølge haverådgiveren er det ikke nødvendigt. Det er mere miljøvenligt at holde igen, og hvis man gerne vil have vilde blomster i plænen, er der også større chance, når man ikke gøder og kalker.
– Jeg råder altid til at nøjes med at gøde køkkenhave og rosenbede, resten behøver ikke noget, hvis man ellers har en rimeligt normal havemuldjord. Roserne kan få en lille smule kompost, og køkkenhaven kan få et tykt lag kompost, og så slipper man helt for at købe kunstgødning, siger Rie Birk Lauridsen.
Få lagt en gødningsplan
Som haveejere kan du få lagt en gødningsplan, der tager afsæt i jorden i din have og i det, du gerne vil dyrke. For at få lagt en gødningsplan, skal der indsendes jordprøver i efteråret. Herefter foretages en jordbundsanalyse på et laboratorium, og gødningsplanen udarbejdes, så den er klar til sæsonstart i haven i foråret.
Læs mere om gødningsplaner her: haveselskabet.dk/goedningsplan
Sådan tjekker du, om gødning er nødvendigt
Kig på planten, om den trives. Gør den det, har den som udgangspunkt ikke brug for gødning.
Har den mangelsymptomer som f.eks. pletter på bladene, falmede blade eller misvækst, kan det være tegn på sygdom. Det er sjældent gødning, der er problemet. Jorden kan være så kompakt, at planten har svært ved at optage næring. Det ses typisk på grunde med nybyggede huse eller i haver, der står under vand om vinteren. Her kan gødning gøre det hele værre for planten.
Her skal man som haveejer typisk gøde …
Nogle steder i haven har dog typisk brug for mere gødning. Hortonom Bente Mortensen anbefaler:
• Græsplænen, hvis du gerne vil have en tæt plæne. Gødning er med til at udkonkurrere andre planter i plænen. Men overvej eventuelt at bruge bioklip i stedet for gødning. Vil du have en blomstereng, skal du helt undlade at gøde.
• Køkkenhaven og drivhuset er en intensiv dyrkningsform, og når man høster, fjernes næringen. Derfor er det nødvendigt at give ny gødning hvert år.
• Krukkehaven har ofte brug for lidt mere gødning gennem sæsonen af den simple grund, at en plante i krukke ikke kan sende sine rødder ned og hente næring dybt i jorden.
• I etableringsfasen – når du planter nyt.
• I sandet jord, da næringsstofferne lettere vaskes ud af jorden. Her kan du med fordel også anvende kompost og lade græsafklippet ligge på plænen.
• Rosenhaven – men måske ikke så meget, som du plejer. Kig på jord og plante i din egen have, før du gøder.
Se flere gode råd om gødning i Haveselskabets tema om gødning: haveselskabet.dk/goedning
