Lørdag den 10. marts kan du igen gøres en god handel, når Hedensted Centret holder Østjyllands største indendørs loppemarked. Over 200 private og erhvervsdrivende udstillere fordelt i to haller sælger både nye og brugte effekter.
Traditionen tro samles der ind til et godt formål gennem salg af stande og en tombola på dagen. I år samles der ind til Rygmarvsbrokforeningen, der er en lille landsdækkende forening med kun 500 medlemmer.
Salget af stande er i fuld gang, men du kan stadig nå at få en stand. Alle stande købes online, og der er sidste frist for køb af stande den 24. februar. Du kan læse mere på Hedensted Centrets hjemmeside.