Prydgræsser rykker i stigende grad ind i de danske haver. For de rammer ned i flere af haveverdenens store tendenser på en gang og bruges både til at klimasikre haven, give insekter flere levesteder og give haven et mere naturligt look – og så er de nemme at holde.
Selv om man er oppe i årene, kan man sagtens forny sig og følge med tiden. Det er Haveselskabets have på Frederiksberg et godt eksempel på. For den 140 år gamle have har fået anlagt to nye græsanlæg – helt i tråd med de nyeste tendenser i haveverdenen, hvor prydgræsser i stigende grad rykker ind i haverne.
– Indenfor de seneste cirka 10-15 år er vi begyndt at have fokus på græsser herhjemme, og den seneste tid har det virkelig taget fart. Det er kommet i takt med nyere tendenser, hvor vi søger det naturlige look i haven, forklarer Louise Møller, havefaglig rådgiver og fagredaktør i Haveselskabet.
Især den indflydelsesrige hollandske havedesigner Piet Oudolf, som blandt andet står bag The High Line i New York, bruger græsser i sine designs. Det har mange ladet sig inspirere af, og interessen har bredt sig og smitter nu også af på de private haver, forklarer Louise Møller.
Nye måder at bruge græsserne på
Ud over at pryde bed og krukker kan græsserne også skabe nye levesteder for insekter og gøre haven mere hårdfør overfor fremtidens stadig mere ekstreme klima. De afspejler derfor flere tendenser på samme tid. Det samme gør de nye anlæg i Haveselskabets have. For de viser to meget forskellige måder at bruge græsser på i haven. Begge haver er anlagt af Poul Petersen fra Overdam Planteskole, der er specialist i græsser.
– Det ene græsanlæg har mange forskellige græsser og med smukke stauder imellem. Her kan man opleve prydgræsser, som for mange er helt ukendte, og se eksempler på, hvordan græsser og stauder kan kombineres, siger Louise Møller.
Hun påpeger, at græs i sig selv ikke er en særlig ‘insektplante’ da de ikke indeholder nektar, men nye studier tyder på, at mange insekter bor mellem græsstråene om vinteren og bruger det som en slags insekthotel.
– På den måde har prydgræsserne betydning for biodiversitet i de haver, vi anlægger. Insekterne kan ikke leve i vores kortklippede, tætte græsplæner, men i et varieret bed med græsser og stauder er der masser af levesteder og føde til insekterne, forklarer Louise Møller.
Sølvgræs Miscanthus sinesis Red Cloud
Græs i grus giver sydlandsk stemning
Det andet af de nye græsanlæg er en grushave – eller en såkaldt ‘gravel garden’ – som er en særlig havetype, hvor tørketålende planter trives. Grushaven, der kræver et minimum af vedligeholdelse, samler i sig selv også flere af haveverdenens nye tendenser i en. For den skaber et bed, der tåler fremtidens mere ekstreme klima, samtidig med at den skaber levesteder for mange insekter og er nem for haveejeren at holde.
– Det er en speciel type have, som har været kendt i England i mange år, men som indtil nu ikke har været anvendt særligt meget herhjemme. Men det tyder på, at grushaven finder en plads herhjemme også, for det er en utrolig robust haveform i forhold til de ekstreme vejrforhold, vi oplever og vil se mere til i fremtiden, siger Louise Møller.
En grushave betyder, at der oven på muldjorden lægges et lag vasket grus på 8-10 cm, som planterne plantes i. Ordet grushave lyder for mange som en brun eller udtørret have, men det er mere end bare grus, og for mange vinder den ved nærmere bekendtskab, påpeger Louise Møller.
– I en grushave trives planter, som elsker sol og tåler tørke, og som kan gro, selv om der ikke er meget næring i jorden. Mange af de planter kender vi fra Middelhavsområdet, og derfor kan man sagtens skabe den særlige sydlandske stemning i et grusbed. Gruset dræner vandet væk, men holder også på fugten i muldjorden nedenunder, og derfor trives planterne her under ekstreme vejrforhold, forklarer Louise Møller.
Efter de seneste år med flere tørre somre efterspørger mange haveejere tørketålende planter, som kan tåle, at vi ikke får regn i en hel måned ad gangen, tilføjer hun.
– Grushaverne er ikke så kendte i Danmark endnu, for det er stadig meget nyt i Norden. Men jeg tror, at vi kommer til at se mange flere grushaver, efterhånden som vi får flere tørre somre, siger hun. Haveselskabet oplever, at der er en øget interesse for at indrette med græsser både i bede og krukker. I Haveselskabets rådgivning, hvor man er i dialog med mange forskellige haveejere, er der flere og flere, der spørger ind til pasning og pleje af græsser, så græsserne er helt klart noget danskerne er ved at tage til sig.
De to nye græsanlæg kan opleves i Haveselskabets have på Frederiksberg. Og også på hylderne med havebøger rykker prydgræsserne nu ind og giver haveejerne mulighed for at fordybe sig i de nye metoder. Blandt andet udgiver havebogforfatter Nina Ewald bogen ‘Design med græsser’ sammen med Poul Petersen fra Overdam Planteskole, der som specialist i græsser netop har anlagt de nye græsanlæg i Haveselskabets have.
Græsrum fra Haveselskabets Have, der viser, hvordan stauder og græsser går godt i spænd Eksempel på græs: Sølvgræs Miscanthus sinesis Red Cloud, der fås i velassorterede havecentre.
FAKTA
Besøg Haveselskabets Have
Haveselskabets have ligger ved Frederiksberg Runddel og har indgang lige ved siden af hovedindgangen til Frederiksberg Have. Haven er åben for offentligheden. Læs mere om haven her: haveselskabet.dk/besog-haveselskabets-have
Prydgræsser og grushaver
Vil du vide mere om grushaver, eller hvordan prydgræsser kan bruges i haven, har Haveselskabets fagredaktør samlet den nyeste viden på Haveselskabet.dk.
Læs mere om prydgræsser her haveselskabet.dk/lad-prydgraesserne-faa-plads-i-haven og om grushaver her haveselskabet.dk/hvad-er-en-grushave. Her findes også plantelister til de nyetablerede græsanlæg i Haveselskabets have og inspiration til, hvordan du selv kan bruge græsser.
På haveselskabet.dk er der et helt tema om prydgræsser: haveselskabet.dk/tema-prydgraesser
