Antallet af slidgigtplagede borgere i Hedensted stiger, men der er hjælp at hente for de mange indbyggere i Hedensted, der lider af sygdommen. Få eksperternes råd til, hvordan man forebygger slidgigt og lindrer smerterne.

Om slidgigt, foto: Pharma Nord

Slidgigt er den mest udbredte gigtsygdom i Danmark, og antallet af danskere med diagnosen vil ifølge Gigtforeningen stige markant i de kommende år. De seneste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at 23,5 procent af borgerne i Hedensted Kommune er ramt af folkesygdommen, hvor brusk omkring kroppens led gradvist nedbrydes med nedsat bevægelighed, stærke ledsmerter og forringet livskvalitet til følge. Det er 11000 personer.

Aksel Munksgaard er marketingdirektør hos lægemiddelproducenten Pharma Nord, og ifølge ham søger et stigende antal danskere medicinsk behandling for at komme af med de smerter, slidgigten forvolder dem. Der er derfor stigende efterspørgsel på produkter som Glucosamin Pharma Nord, som har til formål at lindre let til moderat slidgigt i knæet.

– Produktet indeholder stoffet glucosaminsulfat, som hæmmer nedbrydningen af brusk, og mange mærker en smertelindrende effekt. Vi er glade for at kunne hjælpe gigtplagede med at få livsglæden tilbage, siger Aksel Munksgaard.

Slid er ikke altid synderen

Ifølge ernæringsterapeut Frede Damgaard er det en udbredt misforståelse, at slidgigt alene opstår som følge af slid og kun hos ældre mennesker. Derfor er det mere retvisende at benævne sygdommen med navnet artrose, som direkte oversat betyder ledlidelse.

Slid og alder er langt fra de eneste årsager til artrose. Også arvelighed, fysisk inaktivitet, kropsvægt og tidligere skader har stor betydning for, om man er disponeret for sygdommen, fortæller Frede Damgaard.

Du kan selv gøre en aktiv indsats

Frede Damgaard slår fast, at nedbrudt brusk aldrig kan opbygges igen. Alligevel er der ved let nedbrydning af bruskvæv mulighed for at opbygge noget eller hæmme yderligere nedbrydning. Nogle kan selv ved mere fremskreden slidgigt opleve en bedring af styrke og fleksibilitet i leddene og lindring af irritationerne, hvis de følger Frede Damgaards råd.

Træning er hjørnestenen: Det er vigtigt at bevæge sig, så ledvæsken smører leddet og tilfører brusken næring. Før man trækker i løbetøjet, bør man altid få professionel vejledning for eksempel på et rehabiliteringscenter, hvor der udarbejdes individuelle programmer. Har man eksempelvis artrose i knæet, kan det være mere gavnligt med en svømmetur frem for en løbetur, hvor knæet belastes.

Støtte og aflastning: Indlæg og bandager med stivere kan give en god støtte og aflaste leddene. Tal eventuelt med en bandagist om mulighederne, så du er sikker på at få den helt rigtige støtte.

Fokus på kosten: En sund og varieret kost med mange grøntsager, kommer man langt med. Fed fisk er især godt, da mange studier tyder på, at omega-3-fiskeolie kan være forebyggende og lindrende. Er man overvægtig, kan det også være en fordel at smide de ekstra kilo. Et vægttab på 10 procent giver en funktionsforbedring på 30 procent, og det vil for mange betyde færre irritationer og belastninger i bevægeapparatet.

 Pharma Nord er en danskejet virksomhed og er en af Europas førende indenfor kosttilskud og lægemidler. Alle produkter er udviklet med vægt på videnskabelig dokumentation, og de har leveret præparaterne Bio-Quinone Q10 og SelenoPrecise til KiSel-10. https://www.pharmanord.dk/

Del på sociale medier