Dette debatindlæg er også bragt i Dansk Akvakulturs ugebrev.
Så er der igen gang i debatten om havbrug – denne gang ved As Vig ud for Juelsminde. Kommunens politikere har gjort det klart, at de ikke er specielt begejstrede for idéen om et havbrug – selv om det blot drejer sig om at flytte et eksisterende havbrug længere væk fra kysten, hvor miljøvirkningen er endnu mindre – og de håber, at Miljøstyrelsen vil sige “nej tak” til projektet. Thrine Nørgaard, nabo og formand for Foreningen for et godt hav- og strandmiljø, er ellevild – foreningen har på bare et halvt år samlet næsten 300 medlemmer. Man må sige, at der er lokal opbakning til at holde havbruget væk.
Men… (og der er altid et men, ikke?) Hvad er det lige, der gør havbrug så kontroversielt? Hvorfor er naboerne sure, når man jo kunne tro, at flere arbejdspladser var en god ting?
Havbrug: Klimavenligt og Ressourceeffektivt
Før vi går for langt ind i diskussionen, så lad os lige få en ting på det rene: Havbrug er en af de mest ressourcestærke måder at producere animalske fødevarer på. Det moderne gennembrud – en kronik om havbrug i Politiken – Dahl-Madsen
Hvis man sammenligner med produktionen af pattedyr på land, så giver aftrykket fra produktion af fisk i havbrug et meget mindre aftryk på omgivelserne. Hovedårsagen til dette er, at fisk er vekselvarme dyr og derfor ikke skal bruge energi på at holde varmen. Dertil kommer at moderne havbrug ligger i strømrige farvande, hvor miljøpåvirkningen er en faktor 10-100 gange mindre end inde i bunden af fjordene og tæt ved kysten. Og med tanke på klima, natur, miljø, dyrevelfærd og økonomi, så er fiske produktion i havbrug en glimrende idé. Det kan kun være uvidenhed om disse kendsgerninger, der driver modstanden.
Hedensted Kommune: Fra Kompliceret til Kaotisk
Nu er det jo ikke første gang, at Hedensted Kommune står i skudlinjen omkring havbrug. Før 2018 mente kommunen, at det var for kompliceret selv at tage hånd om sagsbehandlingen og bad derfor Miljøstyrelsen overtage. Det gav mening – de ville undgå den lokale konflikt med sure naboer, og det kunne Miljøstyrelsen da godt tage sig af.
Men nu er kommunen lidt… lad os sige, forundret over, at Miljøstyrelsen pludselig ikke ser tingene helt som dem. Det er lidt som at bede en ven om at tage en svær beslutning, og når de så gør det, bliver man alligevel lidt småsur, fordi de ikke tog den beslutning, man håbede på.
Naboerne: “Megafint!” vs. Dansk Akvakultur: “Det undrer mig lidt”
Thrine Nørgaard og foreningen er som sagt jublende glade. “Megafint!” er det ord, der bruges, og man må sige, at de lokale virkelig ikke ønsker sig havbrug ud for deres kyst. Det kan man jo sådan set godt forstå, hvis man tænker på bekymringerne omkring havmiljøet. Men René Christensen fra Dansk Akvakultur har en pointe: Hvorfor stoler kommunen ikke på, at Miljøstyrelsen laver en grundig VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet)? Miljøstyrelsen har trods alt erfaring med at tage sig af sådan noget.
DALLE 3, En ophidset uvidende politiker vs. en Cool branchedirektør
Alle de VVM og alle de efterfølgende undersøgelser, der er lavet på havbrug i Danmark, viser en ubetydelig påvirkning på vandmiljøet uden for det (lille) område, der er afsat til selve havbruget. Det vil den kommende VVM af udflytningen med garanti også vise. Det er ikke så mærkeligt, når man kan konstatere, at der strømmer mellem 5 og 10.000 tons kvælstof gennem Lillebælt netto nordpå om året. Og hvis man ser på det vand, der bruttoudveksles mellem Lillebælt og dets nordlige og sydlige omgivende farvande ser man en ca. 5 gange større udveksling med kvælstof. Alle havbrugene i Lillebælt tilsammen udleder godt 80 tons kvælstof/år. For de flestes vedkommende sker det i strømrige områder. Derfor giver det sig selv, at virkningen er ubetydelig i forhold til den store baggrundsgennemstrømning.
Situationen i det åbne dele af det Lillebælt er fuldstændig domineret af, hvad der kommer fra omgivelserne. Og det kan der ikke ændres ret meget på ved hjælp af lokale tiltag.
Lad os håbe fornuften sejrer
I så fald får Hedensteds beboere et nyt og bedre havbrug med en mindre miljøpåvirkning end det tidligere. Og det lokale miljøengagement kan så rettes mod det, der batter noget, nemlig reduktion af de udledninger, der sker fra by og land i de inderste dele af fjordene ud til Lillebælt, samt en oprydning i de mange regnvandsbetingede overløb, der alt for ofte skaber dårligt badevand.
