Kirker er en helt naturlig del af det danske landskab. Store såvel som små byer har deres helt egne, og alle bærer de på deres unikke og ofte medrivende historie. 111 danske kirker som du skal se er derfor den oplagte rejsepartner at tage med på en rejse gennem danmarkshistorien.
I 111 danske kirker som du skal se bliver der sat fokus på Danmarks mange kirker. Der bliver sat spot på hver enkelt kirke, så man kommer helt tæt på dens historie, får insidertips og den helt rette inspiration til selv at tage ud og besøge den.
Blandt de 111 kirker finder du bl.a.:
Bagsværd Kirke i Bagsværd, landets smukkeste transformatorstation
Horne Kirke i Faaborg, rundkirken på bjerget
Mandø Kirke i Ribe, pas på tidevandet!
Hjerl Hede Kirke i Vinderup, en kopi – men helt sin egen
Langør Kirke på Samsø, måske det smukkeste sted i landet?
Carsten Bach-Nielsen er lic.theol. med bifag i kunsthistorie og har virket som biblioteksleder og lektor i kirkehistorie ved Det teologiske Fakultet på Aarhus Universitet frem til 2020. Han har været ulønnet hjælpepræst i Hadsten gennem 17 år, og frem til 2022 var han anmelder ved Kristeligt Dagblad. Desuden har han været redaktør af det kulturhistoriske tidsskrift Sfinx.
Læs uddrag her. Du kan bestille bogen online eller i din nærmeste boghandel.