Er der forbindelser mellem J.R.R. Tolkiens storværk “Ringenes Herre”, danske myter og dansk jernalderhistorie?
Det fortæller historikeren Casper Clemmensen om denne aften. Casper Clemmensen har i 2022 udgivet bogen “Tolkien og det mytiske Jylland”, hvor han dokumenterer Tolkiens forhold til særlig Jyllands ældste historie.

I det nuværende Østjylland finder Tolkien en tabt saga, nærmest en glemt fødselsberetning om Danmark. Den glemte saga fortæller om Jyllands fald under Danernes erobring i jernalderen og beretter om Jydernes vandringer, grundlæggelsen af det Angel-Saksiske England og faktisk om den vestlige civilisations fødsel, 350 år før vikingetidens begyndelse.

Et foredrag for den litteratur- og kulturhistorisk interesserede – eller for dig som blot er fan af Tolkiens bøger.

I samarbejde med Hedensted Kirke.

Køb billetter

Kilde

Foto: ABW
Del på sociale medier