Sydøstjyllands Politi modtog onsdag den 15. februar en anmeldelse om, at tre ældre kvinder i Kolding, havde været ude for nogenlunde ensartede hændelser på hver deres bopæl.

I alle tre tilfælde udgav de to anholdte sig ifølge sigtelserne, for at komme fra Kolding Kommune med henblik på at skaffe sig adgang til de tre bopæle. Da alle tre ofre modtager hjælp fra hjemmeplejen, så lykkedes det i alle tre tilfælde at få kvinderne til at åbne deres hoveddør, således at de to sigtede kunne komme ind. I to af tilfældene blev der anvendt vold. Hos den ene kvinde blev der stjålet 50 kr. fra en pung, men der i de to øvrige tilfælde ikke blev noget udbytte.

De tre ældre kvinder er h.h.v. 93, 89 og 88 år.

De anholdte og sigtede personer er en 47 årig mand, og en 49 årig kvinde, begge bosiddende i Kolding.

Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi agter at begære grundlovsforhøret afholdt for lukkede døre af hensyn til efterforskningen og der er på den baggrund ikke yderligere oplysninger til offentligheden i sagerne på nuværende tidspunkt.

Kilde

Foto: ABW
Del på sociale medier