Med udgangspunkt i sin nye historiske roman Lenins bodyguard fortæller Leif Davidsen om arven fra fortiden, der i den grad præger præsident Vladimir Putins Rusland, som torsdag den 24. februar 2022 indledte en angrebskrig mod nabolandet Ukraine.
Lenins bodyguard er en stort anlagt historisk roman, der foregår i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme som også præger Rusland i dag. Romanen begynder i I 1910, hvor København en rede for spioner, reportere og revolutionære fra hele verden, og slutter under den russiske revolution i 1917.
Romanen bygger på, at Vladimir Lenin i 1910 opholdt sig i et par måneder i København, hvor han studerede den danske andelsbevægelse. Han gik hver dag fra sit beskedne logi på Vesterbrogade 112 til Det Kongelige Biblioteks læsesal. Selv om han var revolutionær og efterstræbt af Zarens hemmelige politi, fik han lov at gå i fred.
I sin roman lader Davidsen imidlertid Lenin overfalde. Han bliver reddet af en ung dansk-amerikaner, der bliver Lenins bodyguard under den russiske revolution i Petrograd og Moskva. Og dermed vidne til verdenshistorien.
Det foregår d. 08.02.23 klokken 19.00-21.00 på Hedensted Bibliotek