Stem på Årets Dyrepark 2022 og vind fine præmier

Vi er blandt de nominerede til Børn i byen-prisen, og det er vi superglade for. Hvis du synes, at vi fortjener den fornemme titel, kan du deltage i afstemningen på Børn i byens hjemmeside og samtidig få chancen for at vinde fine præmier.

Du kan stemme her TUSIND TAK FOR DIN OPBAKNING .

Særture for årskortholdere i efterårsferien Har du årskort eller kulturårskort til GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, kan du tage med på særlige ture bag kulisserne i efterårsferien.

Vælg mellem den populære Go’morgen Zoo, hvor du møder løver, næsehorn og brillebjørne i deres stalde, før parken åbner. Eller Aftentur bag kulisserne, hvor du møder blandt andre gorillaerne og kamelerne, som du måske kan give en gulerod. Priser: Voksen: 95 DKK / Barn (3-11 år): 95 DKK / Barn (0-2 år): Gratis

Go’morgen Zoo-turene foregår lørdag den 15., mandag den 17., tirsdag den 18., onsdag den 19., torsdag den 20., fredag den 21. og søndag den 23. oktober – alle dage fra kl. 8.15 til 10.00.

Aftenturene foregår tirsdag den 18., onsdag den 19., torsdag den 20. og lørdag den 22. oktober – alle dage fra kl. 17.00 til 19.00.

Læs om turene og book pladser

Mød dyrene på Go’morgen Zoo i efterårsferien Få en helt særlig oplevelse i efterårsferien og start dit besøg i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA med en tur bag kulisserne, hvor du kan sige go’morgen til udvalgte dyr. Glæd dig til at komme tæt på de bredsnudede næsehorn, de fantastiske brillebjørne og de fascinerende løver i deres stalde, inden de lukkes ud i deres anlæg for dagen. Bagefter turen kan du gå på oplevelse i parken på egen hånd, da entré til parken resten af dagen er inkluderet i billetten. Priser:

Voksen 12+ år: DKK 290,-

Barn 3-11 år: DKK 145,-

Småbørn 0-2 år: Gratis (børnene skal dog sidde på skødet af en voksen under bustransport) Der holdes ture fra lørdag den 15. til og med lørdag den 22. oktober 2022 – hver dag fra kl. 8.15 til 10.00.

Book pladser her

Kæmpeodderen Coco har mistet sin mage Det var ellers succes på succes i historien om genudsættelsen af kæmpeodderen Coco, som blev født i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA i foråret 2017. Han blev sendt til Argentina i 2019 og mødte kort efter sin mage, som han fik unger med. Men nu er hans mage desværre død. Læs mere Foto: Matias Rebak

Debataften om ulve – vil du med?

I samarbejde med aftenskolen LOF Trekanten har vi arrangeret en debataften om ulven, og vores egen direktør Richard Østerballe er med i panelet. Det foregår tirsdag den 4. oktober fra kl. 18.30 til 21.30 her i parken.

Ved denne debataften sætter vi fokus på ulven. Richard Østerballe tager deltagerne med til parkens ulveanlæg, hvor han vil fortælle om arten. Bagefter rykker vi indendørs, hvor der er oplæg ved paneldeltagerne og efterfølgende debat om ulve.

Udover Richard Østerballe består debatpanelet af Peter Sunde, professor v/Århus Universitet og fåreavler Morten Jakobsen fra Engholm Dorset v/ Horsens samt jæger og naturmenneske Thomas Boesdal.

Midtvejs er der mulighed for at nyde en kop kaffe eller te, som er inkluderet i prisen.

Herefter bliver der mulighed for at stille spørgsmål til panelet.

Tilmelding skal ske igennem LOF Trekanten

Del på sociale medier