Så er vi ved at nå til årets sommerferie for de fleste virksomheder. Fra Hedensted Erhvervs side vil vi benytte os af lejligheden ved at fortælle lidt om planerne for efteråret. Vi relancerer iværksætterkurset med nyt set-up og nye værktøjer, hvor kommende iværksættere bliver udfordret og klædt på til de dele af virksomhedsdriften, som er svære at have med i forretningsplanen. Samtidig bliver fredagscafeerne i endnu højere grad målrettet udfordringerne i hverdagen for erhvervslivet – og altid med tid til netværk. Og apropos netværk – de 4 temanetværk som vi har startet inden sommer fortsætter. Derudover kommer der tre nye til. Disse tre er initieret af erhvervslivet i kommunen, som har bedt os om at videreføre dem i efteråret. Desuden kan vi med glæde fortælle at vi er blevet en Rugekasse rigere, med opstart af Rugekassen på Bredgade i Tørring, hvor der er plads til seks nye iværksættere. Måske det bliver en af dem, som vinder årets iværksætterpris? – den skal nemlig også uddeles efter ferien. Den grønne omstilling kommer også til at fylde mere i vores udbud. Vi lancerer i efteråret et værktøj, som hjælper virksomhederne i kommunen med at lave det grønne regnskab på en nem og overskuelig måde. Værktøjet er for dem, som allerede er i gang og for dem, som gerne vil påbegynde den grønne indsats. Og sidst, men ikke mindst, ønsker vi jer alle en dejlig sommer, uanset hvor I vælger at nyde den. Vi håber, at I alle får ladet batterierne op, og bliver klar til et udfordrende efterår fyldt med nye spændende muligheder!
De bedste sommerhilsner fra
Carsten og Claus
Nye Helte – Iværksætterprisen
I Hedensted Kommune har iværksætterne en høj stjerne. De er med til at skabe fremtidens vækst, sammen med de allerede etablerede virksomheder. Hedensted Erhverv arrangerer løbende sparringsrunder og netværksarrangementer for netop denne gruppe og en gang om året kårer vi årets iværksætter. Det er nu tid til at indstille kandidater igen. Fristen er den 20. august 2022 og du indstiller din favorit, ved at skrive til Erhvervs- og Detailchef, Carsten Steffensen, på mailen: carsten.steffensen@hedensted.dk. Du kan læse mere om kriterierne for indstilling her:
Indstil din favorit til årets iværksætter
Kom med til snigpremiere i Hedensted Erhverv
Som vi skrev i sidste nyhedsbrev, åbner puljerne for SMV:Eksport igen efter sommerferien. Og nu kan du tilmelde dig et orienteringsmøde, og få forhåndsviden om dine muligheder i forhold til at søge støtte. Mulighederne er mange, men der er rift om støttekronerne, så det gælder om at være klar når puljerne åbner. Du kan bl.a. søge til certificering, intern projektløn, rådgivning, kompetenceudvikling og messedeltagelse. Orienteringsmødet foregår i Mødelokale 1 i Rugekassen på Spettrupvej 7B, 8722 Hedensted fra klokken 13.00 – 14.30 den 15. august 2022. Læs mere om mødet og tilmeld dig her:
Fokus er at skabe værdi – ikke overskud
DKPU er en forening med begrænset ansvar, som arbejder for udvikling af sine medlemsvirksomheder, så de bliver mere konkurrencedygtige. Målgruppen er små produktionsvirksoCarsten Steffensen Erhvervs- og detailchef