Så er det igen ved at være den tid på året, hvor du kan gøre dit, i forhold til at sørge for hæder til din favorit detailbutik i Hedensted Kommune. Så har du en god kandidat in mente, som opfylder kriterierne: omstillingsparat, nytænkende og serviceorienteret kan du nominere butikken nu. Det gør du ved at aflevere en stemmeseddel til Hedensted Avis eller sende en mail på adressen: annoncer@hedensted-avis.dk, senest 1. marts. Derefter samles dommerkomiteen i uge 20, hvor de vurderer de kandidater, som har flest indstillinger. I uge 23 offentliggøres vinderen, som her vil modtage Detailprisen 2021.
Erhvervskonsulent Jesper O.H. Sørensen står klar med sparring
Erhvervshus Midtjylland (EHM) er et gratis tilbud til alle midtjyske virksomheder, der vil udvikle sig. EHM hjælper alle størrelser virksomheder med de fleste typer udfordringer og potentialer. I Rugekassen i Hedensted kan du møde din lokale Erhvervshuskonsulent, Jesper O.H. Sørensen. ”Jeg er generalist og har mange års erfaring med at etablere og drive virksomhed. I forhold til virksomhederne i Hedensted er min opgave, i tæt parløb med Hedensted Erhverv, at gøre Erhvervshusets services synlige og være en indgangsportal til EHM’s mange tilbud. Jeg tilbyder sparring om strategi, forretningsudvikling, ledelse produktudvikling og innovation. Når vi taler om f.eks. grøn omstilling, digitalisering og ny teknologi, eksport, finansiering eller e-commerce er jeg godt flankeret af kompetente kolleger i EHM. Vi har adgang til et hav af forskellige programmer og fundingkilder. Så hvis din virksomhed opfylder betingelserne, er der mulighed for at søge, typisk op til 50% medfinansiering/tilskud til specialiseret rådgivning og forskellige vækst- og udviklingsforløb”. Jesper træffes i Rugekassen, oftest første fredag i hver måned, hvor han er klar til at sparre om enhver virksomhedsmæssig problemstilling.
Netværkscafe med fokus på markedsføring via LinkedIn og netværk
Den 4. marts afholder Hedensted Erhverv morgenmøde igen. Kom og deltag og bliv inspireret til, hvordan du bedst anvender LinkedIn og netværk i din markedsføring. Vi starter klokken 08.30 med morgenbrød. Klokken 08.45 går dagens oplægsholder, Torben Rasmussen, på. Torben har mange års erfaring med markedsføring og salg både online og offline, og vil på dagen dele ud af sine guldkorn til succes. Fra 09.15 – 10.30 netværker vi med oplægget som tema, hvorefter arrangementet slutter.
Der er tilmeldingsfrist den 3. marts – tilmeld dig her
NIOR Bistro, Talentprogrammet og arbejdet med unge mennesker
På NIOR Bistro er arbejdet meget sæsonbetonet. Derfor har virksomheden mange sæsonarbejdere, som primært er unge. NIOR Bistro har udviklet deres egen app, hvor medarbejderne kan finde vigtige informationer og kommunikere internt. Her kan nye medarbejdere også finde informationer, som hjælper dem i oplæringsperioden. Det er meget vigtigt for medejer, Marie Lund Knudsen, som elsker at arbejde med de unge mennesker. Derfor er hun også certificeret mentor i Talentprogrammet. Hun vil først starte op i sin mentorrolle efter at sommersæsonen er afsluttet for 2022, men anbefaler på det varmeste programmet til andre virksomhedsledere.
Læs mere om NIOR Bistro og Maries tanker om talentprogrammet her
Kontakt Hedensted Erhverv
Har du brug for uvildig og gratis vejledning fra den lokale erhvervsservice