Danske virksomheders mangel på arbejdskraft er blevet et reelt problem. Og mens der fra politisk side diskuteres forskellige løsninger, præsenterer Hedensted Erhverv i samarbejde med arbejdsmarkedsforsker Søren Østergård en mulighed for i nogen grad at afhjælpe problemet.
De yngre generationer – også kaldet Y og Z – rummer enormt potentiale. Men hvordan indfrier man det, og fastholder de unge i stillinger, som giver mening for dem og for virksomhederne?
Generation Y-Z adskiller sig fra tidligere generationer i forhold til arbejdsmarkedet og de enkelte arbejdspladser. Studier har vist, at der er markante forskelle i de nye generationers tilgang til at have et job, målt i forhold til tidligere generationer. Og udover at have forventninger til jobs, som adskiller sig fra tidligere generationers, er årgangene i generation Y og Z små.
Så hvordan gør virksomhederne sig ”lækre” og imødekommer de unges forvent-ninger? Og hvordan fastholder man de unge medarbejdere og skaber mening i deres hverdag – for på den måde at få tilgang af værdifuld arbejdskraft?
- oktober kommer den anerkendte arbejdsmarkedsforsker Søren Østergård med sine kvalificerede bud, i Rugekassen på Spettrupvej 7b i Hedensted.
Søren Østergaard sætter luppen på, hvordan man får de unge til at tage initiativ, hvad der motiverer dem i et job og i den daglige ledelse, samt hvordan man fordrer samarbejde med de eksisterende medarbejdere fra tidligere generationer.
Desuden deler Talentspejderne, samt repræsentanter fra lokale virksomheder, ud af deres erfaringer på feltet. Talentspejderne søger bl.a. at motivere de unge til at tage en ungdomsuddannelse, og senere blive værdifulde ressourcer for lokale virksomheder. På dette område klarer Hedensted Kommune sig flot, men der er stadig plads til forbedringer.
Hvis du er nysgerrig, og gerne vil blive klogere på dette felt, for dermed at have bedre forudsætninger for fremtidig rekruttering, kan du melde dig til allerede i dag. Arrangementet er for virksomhedsledere i kommunens virksomheder. Dagens program starter kl. 12.30 og slutter kl. 16.30. Af hensyn til forplejningen på dagen er tilmelding vigtig. Du kan melde dig til på dette link: https://hedensted.nemtilmeld.dk/470/