I Hedensted Kommune har jeg i årenes løb besøgt mange spændende og dygtige virksomheder. Ikke alene er jeg imponeret over den lokale handlekraft og dedikation til at vækste – jeg er også utroligt glad for at få sat ansigt på de entreprenante og visionære personer i kommunens virksomheder. Hvis din virksomhed er interesseret i at få et borgmesterbesøg, hvor vi taler om muligheder og udfordringer i forhold til at drive virksomhed i Hedensted Kommune, vil jeg hjertens gerne kigge forbi.

Send en mail til carsten.steffensen@hedensted.dk

Invitation – Årets Iværksættere

Som iværksætter er du meget vigtig for os, fordi du er med til at skabe vækst og udvikling i kommunen. Derfor holder vi arrangementet ”Nye Helte”, hvor vi hylder kommunens iværksættere, og hvor kåringen af årets iværksætter også finder sted.

I har indstillet mange gode kandidater, og den 7. september fra 15.30 – 17.30 kåres vinderen.

Arrangementet afholdes hos sidste års vinder, Mortens Gastronomi, på Spettrupvej 7B, 8722 Hedensted. Udover kåringen står dagen på netværk og inspiration.

Tilmeld dig her

Lederuddannelse udbydes – kom til infomøde og hør mere

Hedensted Erhverv udbyder, i samarbejde med Learnmark, et uddannelsesforløb i ledelse på tværs af brancher.
På ”Den grundlæggende lederuddannelse” bliver dine faglige og personlige ledelseskompetencer udviklet og styrket. Du får værkstøjer til at øge motivationen blandt dine medarbejdere og til at øge produktiviteten, samtidig med at du bliver gjort mere bevidst om din personlige ledelsesstil. Der afholdes infomøder om kurset, hvor du uforpligtende kan møde op og høre mere om indhold og pris. For at give så mange som muligt mulighed for at være med, afholder vi både et morgenmøde og et fyraftensmøde.

Du kan tilmelde dig
Morgenmøde eller Fyraftensmøde

Tilskudspulje til energiforbedringer for virksomheder

Energistyrelsen åbner en kortvarig pulje på 175 mio. kroner til energiforbedringer i privatejede produktions-, handels-, og servicevirksomheder. Fokus er projekter, som reducerer energiforbruget i Danmark – især konvertering fra fossil energi til el. Man kan f.eks. søge om tilskud til:

Udskiftning af kedel med varmepumpe

Udskiftning af belysning med LED

Etablering af varmegenvinding

Energioptimering af procesanlæg

Bemærk at man ikke kan opnå tilskud til etablering af energiproducerende anlæg. Puljen for ansøgninger har åbent fra den 17. august til den 14. september 2021 klokken 12.00.

Du kan læse mere her : – eller melde dig til Erhvervshus Midtjyllands webinar den 27. august fra 08.30 – 09.30, hvor mulighederne for tilskud, samt ansøgningsprocessen bliver gennemgået.

Tilmeld dig webinar

SMAGISK – inspireret af mormor

SMAGISK APS blev stiftet i januar 2021. Bag virksomheden står Trine Thorhauge Rasmussen og Palle Østergaard. SMAGISK forhandler vand, sodavand, marmelade, saft, øl og chokolade – alt sammen økologisk og bæredygtigt.

På trods af, at virksomheden åbnede med alle odds imod sig midt under en nedlukning af landet, leverer den allerede nu sine produkter til en række større virksomheder. Og planen er fortsat at udvide – både nationalt og internationalt. Du kan her læse mere om den saft og kraft virksomheden fra Hedensted er drevet af.

Få en større SMAGISK oplevelse

 

Del på sociale medier