Lige en reminder om vores næste arrangement nemlig den udskudte generalforsamling – for at kunne overholde gældende retningslinjer er vi nødsaget til at bede om tilmelding til dette arrangement – om der skal fremvises Coronapas er endnu uvist – de tilmeldte skal nok få besked så snart det er fastlagt.
Et andet arrangement hvor der er tilmelding er vores udflugt den 27. juni – som vi tror og🤞🤞for gennemføres – se mere https://haveselskabet.dk/arrangement/rosentur-til-als-udflugt

Generalforsamling.

Torsdag den 27. maj 2021 kl. 19.00.

Hornsyld skole
i gymnastiksalen, Nørregade 4, 8783 Hornsyld
(Parkering og indgang overfor kirken, Nebsager Kirkevej)

Generalforsamlingen skulle jo have været afholdt den 25. februar, men pga Covid19 pandemien har vi været nødsaget til at udsætte den til den 27. maj.
Regnskab finder du i vores årsprogram – find det her: https://www.yumpu.com/da/embed/view/cwbWJ9PVa1lneyZX
Da bladet gik i trykken arbejdede vi stadig på ”underholdningen”😉 – det er nu klarlagt!

I forbindelse med vores (aflyste) generalforsamling i februar havde vi jo inviteret Ib Nielsen fra ”Markas Have” i Ringsted – han har heldigvis sagt ja til at komme den 27. maj.
Ib er en meget passioneret havemand og denne aften vil han fortælle om mangfoldigheden af forårsvækster og om hvordan vi kan gøre vores haver mere spændende ved at plante i lag.
Forårets vækster er mange og spændende og udover de mere gængse såsom erantis og krokus, vil Ib fortælle om adonis, trillium m.fl. og om hvordan kan vi forlænge foråret ved hjælp af variationen af planter.

Markas Have: en frodig plantesamlerhave med et roligt indtryk, på ca. 2500 m2, tilplantet med mange ikke alm. træer og buske. der er mange rhododendron og hosta, heraf ca. 50 forskellige minihosta i stenbed. der er primulabed og meconopsisbed med ca. 20 forskellige meconopsis. Der er også et nyanlagt sten/spaltebed. Desuden har vi orkideer, stenbedsplanter, skyggeplanter, staudebed, bregner, surbundsstauder, clematis og mange andre planter.

Ib har planter med til salg!

I pausen er der generalforsamling i henhold til vedtægterne, vanen tro med noget godt til kaffen.
Entre incl. forplejning kr. 50,- (ikke medlemmer 70,-)

Dagsorden:

a) Valg af dirigent & referent
b) Bestyrelsens beretning
c) Fremlæggelse af regnskab
d) Aktivitetsplan/budget
e) Indkomne forslag
f) Valg: 1. Bestyrelse – På valg er: Ellen Kristine K. Jørgensen, Hanne Olesen & Kirsten Mortensen (Løsning) 2. Best. suppleanter – På valg er: Margreth T. Nielsen + en nyvalgt 3. Revisor – På valg er: Eigil Skjærris 4. Revisorsuppleant – På valg er: Jonna Møller.
Eventuelt.

Kom og vær med
Tænker du ind i mellem, at det måske kunne være noget for dig at være frivillig i havekredsen?
Vi som sidder i bestyrelsen i Bjerre Herred er frivillige, som hver i sær er medlemmer af Haveselskabet, og som havde lyst til at være med til at præge foreningen. Vi vil gerne have et aktivt lokal liv omkring vores fælles haveglæde, og det har vi.
Måske det kunne være noget for dig at være med? Der er masser af spændende muligheder, og en ting er helt sikkert, vi hygger os med hinanden mens vi planlægger og afholder arrangementer. Men ekstra hænder kan vi altid bruge.
Tag fat i en af os til et marked eller et arrangement eller skriv til os på mail: bjerreherred@haveselskabet.dk

– også selvom du bare vil høre lidt om, hvad vi laver førend du bestemmer dig for det ene eller andet. Vi glæder os til at høre fra/hilse på dig.

 

Med venlig hilsen
Haveselskabet Bjerre Herred

Del på sociale medier