KU skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om fredninger:
Langt de fleste fredede boliger i Danmark siden 1945 er arkitekttegnede perler beliggende i Nordsjælland, viser en undersøgelse af bl.a. forskere fra Københavns Universitet. Det strider mod lovens påbud om, at fredninger skal afspejle den brede befolkning og ikke kun eliten, påpeger forskerne bag.
Ifølge bygningsfredningsloven skal fredede boliger afspejle bolig- og arbejdsvilkår i Danmark gennem historien. Men en stor undersøgelse, udarbejdet af bl.a. en KU-forsker, viser, at siden 1945, er langt de fleste fredede boliger unikke huse, der er tegnet af kendte arkitekter og placeret i Nordsjælland.
Det er et problem for vores demokrati og fortællingen, vi skaber om Danmark, lyder det fra Svava Riesto, der er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen, der senest er udkommet i tidsskriftet Bolig og Fabrik, 2020.
“Vi konkluderer, at staten har fremelsket en elitær fortælling om Danmarks historie i efterkrigstiden i den måde, vi har fredet boliger på. Det er et problem for demokratiet, fordi det ikke repræsenterer boligformen for den brede befolkning, og det er imod lovens påbud. Derfor bør loven eller praksis laves om,” siger hun.
Sammen med Rikke Stenbro, der er Ph.d. og i dag driver rådgivningsvirksomheden Substrata, har hun via arkiver fra Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme gennemgået fredede boliger siden 1945 i forhold til deres type og beliggenhed. Det er første gang, at en så detaljeret undersøgelse af fredede boliger fra denne periode er lavet.
Længe leve elitens boliger
Forskerne har udarbejdet et kort på baggrund af data fra Danmarks Statistik, der tydeligt viser, at langt de fleste fredede boliger siden 1945 findes nord for København, eksempelvis familievillaer, der ligger i vandkanten ved Hørsholm eller parcelhuse langs Strandvejen.
“De boliger, som er opført og som staten har favoriseret efter 2. Verdenskrig, er ofte store villaer, tegnet af kendte arkitekter som Jørn Utzon og Arne Jakobsen. Men hvor er de almene boligbyggerier bygget efter krigen, hvor 20 procent af befolkningen bor? Eller de almindelige typehuse? Hvis vi skal følge lovens bud om at repræsentere bredt, er der gået noget galt i ligningen,” fortæller Rikke Stenbro.
Når en bygning bliver fredet, betyder det, at den ikke kan ændres, uden at man søger tilladelse til det, og at den er beskyttet mod nedrivning. Derfor er det problematisk, at vi kun bevarer de elitære boliger lavet i lækre materialer med skøn havudsigt, mener de to forskere.
“Lige nu har vi skabt en elitær fortælling i stedet for at fortælle det brede samfunds historie. Men hvis bygningsfredning skal give mening i forhold til at afspejle den historiske periode, bør den have et større perspektiv. Det handler om demokrati, og om hvem der bliver repræsenteret,” siger Rikke Stenbro.
For snæver definition af arkitektonisk værdi
Det Særlige Bygningssyn, som er et udvalg, der skal rådgive kulturministeren, vurderer, om en bolig er fredningsværdig. Det gør de blandt andet ud fra en estimering af, hvor stor boligens arkitektoniske værdi er. Men deres definition er for snæver, mener forskerne:
“Vi mener, at man bør udvide begrebet arkitektonisk værdi i vurderingen af fredede boliger. Eksempelvis kunne det også handle om almene boligområder, hvor planlægningen af en bebyggelse ofte er med til at sikre udsigt og adgang til grønne områder, legepladser og fællesrum fra boligerne,” siger Svava Riesto og afslutter:
“Gennemgangen af de fredede boliger fra efterkrigstiden viser, at der er behov for en diskussion af den måde bygningsfredningsloven praktiseres på. Vi kan ikke fortsætte med at fokusere på en håndfuld arkitekter, hvis formålet med fredning er at repræsentere hele befolkningens kulturarv.”
FAKTA
Der er cirka 9.000 fredede boliger i Danmark.
Det er 13 medlemmer i Det Særlige Bygningssyn, og de vurderer, hvilke boliger, der er fredningsværdige.
Derudover kan den almene dansker også indstille boliger til fredning, hvilket dog i sidste ende besluttes af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme efter indstilling af Det Særlige Bygningssyn.
Boligerne bliver vurderet efter to primære kriterier nemlig, om boligen har væsentlig kulturhistorisk værdi og / eller væsentlig arkitektonisk værdi. Endvidere kigges der i nogle tilfælde på den miljømæssige værdi.
