Region Midtjylland fik i 2017 titlen Europæisk Gastronomiregion, og da det er en blivende titel, og regionen stadig har fede madoplevelser, gode spisesteder og lækre fødevarer, fejrer vi fortsat maden i regionen.
Hos FOOD gør vi alt hvad vi kan, for at støtte op om de lokale spisesteder og producenter, hvilket aldrig har været vigtigere end nu, hvor manges er økonomisk ramt som følge af Corona-nedlukningen tidligere på året. Vi støtter bl.a. gennem Europæisk Gastronomiregions eventprogram, hvor vi samler madevents fra hele Region Midtjylland. Det betyder at madinteresserede i regionen ikke behøver at lede forskellige steder efter madevents og oplevelser, men kan nøjes med at lede ét sted.
På grund af situationen omkring Covid-19 kommer mange til at tilbringe deres sommer i Danmark. Derfor forudser vi, at efterspørgslen på events bliver stor, og det er en perfekt mulighed for at vise, hvad Region Midtjylland kan gastronomisk. Vi tror på, at de events, vi kommer til at se i 2020, bliver ude i den smukke danske natur, ofte i mindre grupper og med høj hygiejnestandard. Heldigvis var sådanne events allerede på tegnebrættet, og danskerne kan se frem til smagfulde events i den midtjyske natur.
Vi skriver til jer, fordi vi håber, at I vil være med til at dele eventprogrammet på jeres hjemmeside, i jeres nyhedsbrev, eller via jeres sociale medier. Det vil blive til gavn for alle dem, der har arrangeret og inviteret til events, og til gavn for alle de danskere, der skal holde ferie i Region Midtjylland.
Eventprogrammet kan I finde på https://www.danishfoodregion.dk/eventprogram/
Eksempler på events i programmet:
- Tangsafari med Nordisk Tang på Endelave.
- Sommerrestaurant og andre gastronomiske oplevelser på vineriet Cold Hand Winery ved Randers.
- Rundvisning med smagsprøver på vineriet Landlyst på Samsø