HEDENSTED CENTRET INVITERER ALLE TIL GRATIS WRESTLING

Hedensted Centret er traditionelt kendt for fest, hygge og en masse glade mennesker. Men nu bliver det endnu vildere. Et kæmpe wrestlingshow besøger Hedensted Centret fredag den 7. oktober kl. 18.30 og alle er inviteret til gratis wrestling med BODYSLAM!
Sjov og action Wrestling er stunt, drama, humor og publikumsinteraktion præcis som intet andet. I takt med stigende interesse for sporten i Danmark, har BODYSLAM Wrestling, etableret sig som den fremmeste arrangør i Norden. Derfor bliver der også et show med fuld skrue som publikum kommer til at opleve i Hedensted Centret.
Kristian Buus Nielsen fra BODYSLAM fortæller: Vi er så klar til at give den fuld skrue i Hedensted Centret og håber, at rigtig mange festglade mennesker vil komme og opleve det børnevenlige show. Wrestling skal opleves live og publikum er en vigtig ingrediens. Vi opfordrer derfor til at publikum råber, hujer, og lever sig ind i de skøre figurer og vanvittige fights der foregår i ringen.
Spektakulære stunts på scenen. Showet, som varer ca. 45 min. byder på frygtløse wrestlere, vilde og spektakulære stunts og en masse gak og løjer. Showet krydres med dj’s, lys, røg og andre effekter. Kristian Buus Nielsen uddyber: Wrestling er fysisk teater i sin grundform: Det gode mod det onde. Det er vigtigt at understrege at det er et professionelt instrueret show; der er lagt hundredvis af timer i træningslokalet før man står foran et publikum som i Hedensted.
Stor ros til Hedensted Centret. Kristian Buus Nielsen roser Hedensted Centret: En af vores helt store kæpheste er at wrestling skal opleves live. Hedensted har længe været på vores ønskeliste og at vi så kan gøre det helt gratis til glæde for byens borgere er bare endnu bedre. I løbet af sommeren 2022 faldt brikkerne på plads. Vi har brugt ca. 3 måneder på planlægning og vi har fået flot opbakning fra Hedensted Centret hvor alle har taget så venligt imod os og hjulpet med at få enderne til at nå sammen. Hedensted er en by med et stærkt sammenhold som får ting til at ske, stor ros til byen. Der bliver mulighed for at købe, vand, øl og grillpølser før og under showet.
Fakta: Dato: 07. oktober 2022 med optakt fra kl. 18.30 og show fra kl. 19.30 – 20.15. Sted: Hedensted Centret Gesagervej 68 – 70 Hedensted.
For yderligere oplysninger: Kristian Buus Nielsen @: kontakt@bodyslam.dk | T: 60688638

credit: Peter Troest

 

Del på sociale medier