Stjernegrillen
Østerbrogade 26B
8722 Hedensted
75 89 08 99

Åbningstider
Alle dage: 9.00-21.00

Stjernerne værd
Stjernegrillen befinder sig på Østerbrogade 26B i Hedensted, og den ligger godt ud til vejen, så den er et fint lille stop på vejen, hvis man er lækker sulten på farten. Tine Madsen overtog grillen i marts 2013 og har siden gjort den til sin egen med blandt andet dagens ret, varm-selv retter, og madordning til pensionister. Dagens ret er en ny ret fra mandag til søndag og består af traditionelt dansk mad. Det kan være alt fra forloren hare, mørbrad, eller medisterpølse til stegt flæsk med persillesovs, og disse retter koster fra 40,- kroner.

Hvis du vil være sikker på at få dagens ret, er det en god idé at ringe ned i Stjernegrillen og reservere. Varm selv retterne koster 25,- kroner og er portionsanrettet færdigretter, der bare skal hjem og varmes. De er passende til, hvis man ikke lige kan overskue at lave aftensmaden. Desuden er det muligt for byens ældre at lave en madordning, hvor man kan få dagens ret leveret til døren syv dage i ugen til 40,- pr. dag inklusiv kørsel. Men skal selv henvende sig nede i Stjernegrillen hos Tine Madsen for at få denne ordning. Som et ekstra plus på siden, så har Stjernegrillen både offentlige toiletter og gode parkeringsmuligheder.

Frokosttilbud for alle
Stedet tilbyder et fast udvalg af frokost sandwichs med enten kylling eller steg til 25,- kroner, men det er muligt at få andre slags ved bestilling. Får det ikke mundvandet til at løbe, kan man også få hjemmelavede frikadeller med kartoffelsalat fra 25,- kroner. Eller er man på farten og har ikke tid til at smøre madpakken, kan man hos Stjernegrillen få håndmadder til 10,- kroner pr. stk. eller seks styks for 55,- kroner.

Mad ud af huset
Skal du holde et større arrangement, kan Stjernegrillen servicere med maden dertil. Tine Madsen laver mad til selskaber, arrangementer, receptioner, julefrokoster og nytårsfester. Maden kan være god dansk traditionelt mad, finere festmad, småsnitter eller smørrebrød. Tag en snak med Tine Madsen om dine forslag, så kan hun lave et godt tilbud til dig. Hos Stjernegrillen kan du hente en folder med forslag til julefrokoster samt dagens ret. Også nytårsmenuen kan bestilles hos Stjernegrillen, og den udbringes gerne, hvis du ikke selv har mulighed for at hente.

Du kan læse mere om Stjernegrillen på deres Facebookside og hjemmeside.