Kom og få inspiration til at styrke din forening
Ledere, trænere og frivillige fra idræts- fritidsforeninger og spejdergrupper inviteres til en aften med netværk, erfaringsudveksling og medlemsinvolvering.
Idrætsforeningerne og spejdergrupperne i Hedensted Kommune får god mulighed for at udbygge deres netværk, dele erfaringer og blive inspireret.
De frivillige kan se frem til blandt andet at høre om, hvordan man opnår succesfuld rekruttering af frivillige, hvilke kommunikationskanaler der skal bruges hvornår, og hvordan de skaber god forældrekontakt og medlemsinvolvering.
Det er anden gang, at Hedensted Kommune i samarbejde med DGI inviterer til Inspirationsaften, hvor formålet er at inspirere og styrke de frivillige i foreningsarbejdet og skabe en platform for en tættere dialog mellem foreninger, grupper, kommuner og organisationer.
I gennem Inspirationsaften vil vi gerne give de frivillige mulighed for at danne netværk, dele erfaringer og blive inspireret af hinanden.” siger Hans Vacker, Formand for Fritidsudvalget.
Inspirationsaftenen henvender sig til bestyrelsesmedlemmer, trænere, ledere og andre frivillige i alle idræts- og fritidsforeninger i Hedensted Kommune.
Arrangementet er gratis og foregår i Hornsyld Idrætscenter den 3. november kl. 16.30  21.30 med oplæg, to inspirationsrunder og netværksmøder.
Du kan se hele programmet og tilmelde dig på https://hedensted.nemtilmeld.dk/445/
Tilmeldingsfristen er 28. oktober 2021.

Del på sociale medier